Forsvar af menneskerettigheder uden for EU 

Europa-Parlamentet er en stor fortaler for og en standhaftig forsvarer af menneskerettigheder – også uden for EU's grænser.

Vinder af Sakharovprisen Nelson Mandela mødes med Europa-Parlamentets formand Simone Veil i Europa-Parlamentet i Strasbourg. 

Europa-Parlamentet har, ligesom EU som helhed, opfordret alle lande til at gennemføre verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre internationale menneskerettighedstraktater.

Parlamentet forsøger også at sikre, at alle EU's internationale aktiviteter – herunder såvel handel som støtte – er i overensstemmelse med dets menneskerettighedsprincipper.

I mange år var dødsstraf og tortur centrale spørgsmål. På det seneste er emner som ulovlig handel, digitale rettigheder m.fl. blevet føjet til listen over anliggender, der giver Parlamentet anledning til bekymring.

Mange røster

Formanden for Europa-Parlamentet udtaler sig i offentlige meddelelser og møder om misbrug.

Udvalget om Udenrigsanliggender og Underudvalget om Menneskerettigheder gør opmærksom på overtrædelser og hjælper andre MEP'er med at skabe en målrettet debat.

Alle MEP'er tager del i denne debat hver torsdag eftermiddag under Parlamentets mødeperioder i Strasbourg. Dette tidspunkt er helliget debatter og "uopsættelige beslutninger" om menneskerettighedsspørgsmål.

Denne indsats har givet resultater.

Visse regeringer har genovervejet deres aktioner, bl.a. vedrørende anvendelse af dødsstraf. Visse nationale parlamenter har endvidere ændret eller afskaffet love, der er blevet kritiseret i Parlamentets beslutninger.

Sakharovprisen

Hvert år uddeler Europa-Parlamentet Sakharovprisen for tankefrihed til enkeltpersoner eller organisationer, der kæmper for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

I over tre årtier har prisen bidraget til at henlede opmærksomheden på kampen for rettigheder på fem kontinenter.

I visse tilfælde har prisen anerkendt dem, der har lidt skade, fordi de valgte at kæmpe for frihed i deres hjemland.

Dette var tilfældet for prismodtageren i 2015, Raif Badawi, en blogger, som blev fængslet i Saudi-Arabien for at forsvare ytringsfriheden.

Dette var også tilfældet i forbindelse med 2017-prisen, som blev tildelt Venezuelas demokratiske opposition, herunder de mange hundrede politiske fanger i landet.

Andre år har prisen anerkendt personer, hvis menneskerettighedsarbejde udsprang af personlige – og undertiden smertefulde – erfaringer.

Prismodtageren i 2014, Denis Mukwege, en læge fra Den Demokratiske Republik Congo, har udtalt, at han nærmest tilfældigt snublede over de problemer, som kvinder, der er blevet voldtaget og mishandlet i krig, udsættes for. Han har sidenhen viet sit liv til at behandle mere end 40 000 ofre på hospitalet i sin hjemby, mens han samtidig gør omverdenen opmærksom på dette spørgsmål.

Mukwege og alle prismodtagerne forbliver forbundet gennem Sakharovprisnetværket, som også holder dem i kontakt med MEP'er og civilsamfundet med henblik på at øge samarbejdet om menneskerettighedsspørgsmål.