Beskrivelse:

Europa-Parlamentet vedtager retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder, der har til formål at regulere store teknologiplatforme og skabe et sikrere digitalt rum.

Retsakten om digitale markeder fastsætter klare regler for store platforme, som har til formål at forhindre dem i at pålægge virksomheder og forbrugere urimelige betingelser.

Retsakten om digitale tjenester har til formål at beskytte brugerne mod skadeligt og ulovligt indhold og etablere sikrere onlinemarkedspladser og gennemsigtige platforme.

Beskrivelse:

Formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen modtager den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid og forpligter sig til at reagere på den.

Ved en ceremoni i Strasbourg får formændene for EU-institutionerne udleveret dokumentet, som indeholder 49 forslag med mere end 300 foranstaltninger, der er vedtaget på konferencens plenarforsamling og baseret på borgernes idéer og anbefalinger.

I de følgende uger opfordrer Parlamentet til en revision af EU-traktaterne, så EU kan handle hurtigere og mere beslutsomt på en række områder. MEP'erne opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at indlede processen med traktatændringer.

Beskrivelse:

Russiske tropper invaderede Ukraine efter ugers militær opbygning og uheldige diplomatiske forsøg fra verdens ledere på at forhindre, at krigen vender tilbage i Europa.

Europa-Parlamentet fordømmer angrebet som værende uprovokeret og uberettiget. MEP'erne opfordrer til støtte til Ukraine, herunder levering af forsvarsvåben, og slår til lyd for hårde sanktioner mod Rusland.

Invasionen skaber en humanitær krise i Ukraine og en enorm bølge af flygtninge mod EU.

Beskrivelse:

MEP'erne vedtager den europæiske klimalov, som forpligter EU til at reducere drivhusgasemissionerne til nul senest i 2050.

Loven fastsætter et nyt, mere ambitiøst mål for reduktion af emissioner inden 2030, et fald på mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet i stedet for 40%. Kommissionen bør foreslå et foreløbigt mål for 2040 på et senere tidspunkt.

Beskrivelse:

Konferencen om Europas fremtid lanceres officielt med en ceremoni i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

I løbet af de kommende måneder har europæerne mulighed for at foreslå idéer til EU-tiltag via en onlineplatform eller ved at deltage i arrangementer.

Europæiske borgerpaneler mødes i Strasbourg, online og i byer i hele EU for at udarbejde anbefalinger. Derefter fremfører og drøfter repræsentanter for panelerne idéerne med medlemmer af EU-institutionerne, de nationale parlamenter, regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer. EU-institutionerne forpligter sig til at følge op på konferencens konklusioner.

Beskrivelse:

Europa-Parlamentet godkender aftalen om fastsættelse af reglerne for de fremtidige forbindelser mellem EU og Storbritannien efter Storbritanniens udtræden af EU.

Handels- og samarbejdsaftalen blev indgået i december 2020 og anvendt midlertidigt fra den 1. januar 2021. Parlamentets godkendelse er nødvendig, for at aftalen kan træde i kraft.

I en ledsagende beslutning udtrykker MEP'erne beklagelse over Storbritannins udtræden og kalder det en "historisk fejl", men hilser aftalen velkommen, da den minimerer risikoen for handelsforstyrrelser og bidrager til at bevare freden på øen Irland.

Beskrivelse:

Europa-Parlamentet godkender lovgivning om indførelse af en mekanisme, der gør det muligt at suspendere budgetbetalinger til et EU-land, der overtræder retsstatsprincippet.

MEP'erne fremfører, at retsakten er nødvendig for at beskytte EU's finansielle interesser og dets grundlæggende værdier. Parlamentet er i stigende grad bekymret over, at demokratiet og retsstaten er under angreb i nogle medlemsstater.

Beskrivelse:

Efter måneders forhandlinger når Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om EU-budgettet for 2021-2027, som, kombineret med en særskilt genopretningsplan med navnet "Next Generation EU", yder 1,8 mia. EUR i EU-støtte til genopretningen efter covid-19-pandemien.

MEP'erne sikrer en forøgelse af midlerne til centrale EU-programmer, herunder forskningsprogrammet Horisont Europa, InvestEU-investeringsplanen, udvekslingsprogrammet Erasmus + og det nye EU4Health-program, som har til formål at forbedre koordineringen inden for sundhedspleje og tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr i hele EU.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet og medlemsstaterne bliver også enige om en bindende tidsplan for indførelsen af nye EU-indtægtskilder for at hjælpe med at tilbagebetale den gæld, som EU påtager sig for at finansiere Next Generation EU-genopretningsplanen.

Beskrivelse:

Efter den alarmerende globale spredning af coronavirus, der første gang blev registreret i Wuhan i Kina, erklærer Verdenssundhedsorganisationen, at der er opstået en pandemi. Covid-19-virusset, som det bliver kendt, er luftbåret, hvilket gør det meget smitsomt. Det forårsager influenzalignende symptomer.

Antallet af infektioner og dødsfald, især blandt ældre, stiger hurtigt, hvilket fører til, at lande rundt om i verden indfører inddæmningsforanstaltninger og rejserestriktioner. Den økonomiske aktivitet falder kraftigt, og arbejde hjemmefra bliver normen for mange.

Europa-Parlamentet skifter til fjernarbejde, men holder fortsat plenarmøder og udvalgsmøder. MEP'erne vedtager foranstaltninger, der yder kortsigtet hjælp til berørte sektorer og arbejdstagere, og opfordrer gentagne gange til en ambitiøs EU-støttepakke for at bane vejen for en bæredygtig genopretning.

Beskrivelse:

Efter ratificering af udtrædelsesaftalen af Europa-Parlamentet 29. januar forlader Storbritannien EU næsten tre et halvt år efter vælgerne bakkede op om beslutningen i en folkeafstemning.

Fra 1. februar er antallet af EU medlemslande 27, og mandatperioden for britiske MEP’er slutter. Antallet af MEP’er er 705 (tidligere 751) da nogle af de britiske pladser går til nuværende medlemslande baseret på demografiske ændringer, mens andre bliver reserveret til potentielle nye medlemmer.

Beskrivelse:

MEP’erne stemmer for Europa-Kommissionen under ledelse af Ursula von der Leyen. Afstemningen i plenarforsamlingen er afslutningen på en lang proces med grundig eksaminering i Parlamentet af det foreslåede hold af kommissærer til at sikre, at EU’s udøvende organ har demokratisk legitimitet til at handle i alle europæeres interesser.

Holdet af kommissærer har flere kvinder end nogensinde før og von der Leyen bliver den første kvinde på posten som kommissionsformand. Blandt prioriteterne: at støtte en overgang til en klimaneutral økonomi, digitalisering, sikkerhed og aktiv involvering af europæere i debatter om fremtidens Europa.

Beskrivelse:

Ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 gik omkring 51% af EU-vælgerne til stemmeurnerne, hvilket var den højeste valgdeltagelse i 20 år. Centrum-højre-gruppen PPE og de centrum-venstreorienterede socialdemokrater gik tilbage, men er fortsat de to største grupper i parlamentet, mens andre midtsøgende og liberale partier havde fremgang.

Beskrivelse:

26. marts 2019: Ophavsret i den digitale tidsalder

Parlamentet vedtog et direktiv, der har til formål at beskytte ophavsretten for indholdsskabere såsom musikere, kunstnere og journalister og hjælpe dem med at forhandle aftaler om bedre betaling for brugen af deres værker online. Reglerne afspejler de ordninger for ophavsret, der findes i verdenen uden for internettet, og gør internetplatformene juridisk ansvarlige for alt indhold, der uploades på deres websteder.

27. marts 2019: Parlamentet vedtager et forbud mod engangsplasticprodukter

Medlemmerne af Europa-Parlamentet godkendte et EU-forbud mod engangsprodukter af plast såsom tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde, der ender som strandaffald eller som en stadig større masse af plast, der flyder på verdenshavene. De produkter, der er omfattet af forbuddet, udgør omkring 70% af alle havaffaldsgenstande.

Beskrivelse:

Medlemmerne af Europa-Parlamentet gav deres samtykke til en økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan, som ophæver næsten alle toldafgifter mellem de to parter og skaber et handelsområde, der dækker en tredjedel af det globale BNP. Aftalen er endnu et vidnesbyrd om EU's engagement til fordel for fri handel, der skaber arbejdspladser og muligheder for virksomhederne.

Beskrivelse:

Nye regler, der lægger loft over priserne på telefonsamtaler og meddelelser til andre EU-lande, trådte i kraft. Reglerne følger op på afskaffelsen af roamingtakster i EU og kommer efter, at Europa-Parlamentet har indført ændringer i Kommissionens forslag om telekommunikationslovgivning.

Beskrivelse:

EU's generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) trådte i kraft og sikrer dermed en høj standard for beskyttelse af personoplysninger i hele EU. Reglerne har, i en stadig mere datastyret verden, til formål at beskytte alle EU-borgere mod krænkelser af privatlivets fred og brud på datasikkerheden og samtidig skabe klarere og mere stabile rammer for virksomhederne.

Beskrivelse:

Begrænsninger, der pålægges af onlinebutikker baseret på nationalitet eller forbindelsessted, hører fortiden til i EU efter ikrafttrædelsen af en EU-lov om forbud mod denne praksis. Detailhandlere er forpligtet til at give folk adgang til varer og tjenester på samme vilkår i hele EU. Dette er en af de mange foranstaltninger, der er truffet for at opbygge et digitalt indre marked i hele Europa.

Beskrivelse:

De roamingtakster, som teleudbydere opkræver af udlandsrejsende, blev afskaffet i EU. Dette gør det muligt for borgere, der kort besøger et andet EU-land, at få adgang til mobilopkald og datatjenester til de priser, som de betaler derhjemme.

Afskaffelse af roamingtakster har været en vigtig sag for Europa-Parlamentet.

Beskrivelse:

Parlamentet åbnede et nyt museum i Bruxelles helliget europæisk historie. Huset for Europæisk Historie har til formål at anspore til overvejelser og debat om Europas fortid og nutid. Dette er endvidere med til at udvide Parlamentets vifte af besøgstilbud, der også omfatter det moderne og interaktive besøgscenter Parlamentarium. Der findes mindre udgaver af Parlamentariet i Strasbourg, Berlin og Ljubljana.

Beskrivelse:

Der var tæt løb ved en folkeafstemning udskrevet af premierminister David Cameron, hvori de britiske vælgere gav deres tilslutning til, at Storbritannien udtræder af EU. Resultatet af folkeafstemningen førte til Camerons afgang som premierminister. Hans efterfølger Theresa May påtog sig at gennemføre den britiske udtræden og indledte processen den 29. marts 2017.

Beskrivelse:

Selvmordsbombere detonerede deres bomber i Bruxelles Lufthavn og på en metrostation inde i byen, og slog i alt 32 mennesker ihjel.

Islamisk Stat tog ansvar for angrebet. Gruppen tog i de følgende måneder ansvar for nye terrorangreb i Nice, Berlin, Istanbul og Barcelona. Terrorister dræbte også mennesker i Manchester, London, Sankt Petersborg, Stockholm og andre europæiske byer.

Som reaktion herpå blev EU-landene enige om at styrke grænsesikkerheden, forbedre samarbejdet mellem deres efterretningstjenester og forebygge radikalisering.

Beskrivelse:

En global aftale om at nedbringe drivhusgasemissionerne verden over og dermed forhindre en farlig stigning i den gennemsnitlige temperatur på verdensplan blev indgået i Paris efter flere års forhandlinger.

Europa-Parlamentet deltog i processen, da Parlamentet vil spille en vigtig rolle i den efterfølgende vedtagelse af EU-lovgivning.

I 2017 bebudede USA's præsident Donald Trump, at USA – som er den næststørste udleder af drivhusgasser efter Kina – vil trække sig ud af aftalen, hvad der vil gøre det vanskeligere at imødegå klimaforandringer.

Beskrivelse:

Terrorister slog til ved en række koordinerede angreb flere steder i Paris, hvor de åbnede ild og bragte selvmordsveste til sprængning.

I alt omkom 130 mennesker ved angrebene, heraf 89 ved en koncert på musikstedet Bataclan, andre på restauranter og caféer.

Islamisk Stat tog ansvaret for angrebene, hvis gerningsmænd var franske og belgiske statsborgere.

De franske myndigheder erklærede undtagelsestilstand og gav sikkerhedsstyrkerne udvidede beføjelser i de følgende to år.

Beskrivelse:

Antallet af personer, der krydsede Middelhavet for at søge asyl i Europa, steg støt gennem 2014 og 2015 og nåede et højdepunkt i andet halvår af 2015.

Mere end 2,5 millioner mennesker søgte om asyl i EU i 2015 og 2016 – heraf mange på flugt fra krig og vold i lande som Syrien, Afghanistan og Irak.

Andre er økonomiske migranter, der søger en vej ud af fattigdom. Grækenland og Italien modtog størsteparten af migranterne og havde vanskeligt ved at overkomme tilstrømningen, samtidig med at EU-landene begyndte at strides om, hvordan krisen skulle håndteres.

Reform af asylsystemet og styrkelse af grænsesikkerheden blev til de centrale elementer i EU's indsats.