BETÆNKNING om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1a)  Den fælles landbrugspolitik spiller fortsat en central rolle i forbindelse med udviklingen af Unionens landdistrikter. Det er derfor nødvendigt at forsøge at bremse den gradvise tilbagegang i landbrugsaktiviteter ved at bevare en stærk fælles landbrugspolitik med tilstrækkelige ressourcer til fortsat at kunne afbøde fænomenet med affolkning af landdistrikterne og fortsat at kunne opfylde forbrugernes forventninger for så vidt angår miljøhensyn, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. I lyset af de udfordringer, som Unionens producenter står over for i form af nye reguleringsmæssige krav og et højere ambitionsniveau på miljøområdet, og i en tid med ustabile priser og mere åbne grænser i Unionen for import fra tredjelande, bør den fælles landbrugspolitiks budget bibeholdes på mindst samme niveau som i perioden 2014-2020.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1b)  Kommissionen bør med henblik på at adressere den fælles landbrugspolitiks globale dimension og betydning sikre sammenhæng og kontinuitet med Unionens øvrige eksterne politikker og instrumenter, navnlig inden for udviklingssamarbejde og handel. Unionens engagement med hensyn til udviklingsvenlig politikkohærens kræver, at der tages hensyn til udviklingsmål og -principper, når der udformes politikker.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Det er nødvendigt at skærpe den fælles landbrugspolitiks indsats over for udfordringer og muligheder i takt med, at de opstår på såvel EU-plan, internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan samt på den enkelte bedrift, og det er derfor nødvendigt at strømline styringen af den fælles landbrugspolitik, forbedre opfyldelsen af EU's målsætninger og lette den administrative byrde betydeligt. Under en fælles landbrugspolitik baseret på performance ("gennemførelsesmodellen") bør Unionen fastlægge de grundlæggende parametre, såsom den fælles landbrugspolitiks målsætninger og grundlæggende krav, mens medlemsstaterne bør påtage sig et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes og de aftalte mål nås. Øget nærhed vil i videre udstrækning gøre det muligt at tage hensyn til lokale forhold og behov og skræddersy støtten med henblik på at maksimere bidraget til opfyldelse af Unionens målsætninger.

(2)  Det er nødvendigt at skærpe den fælles landbrugspolitiks indsats over for udfordringer og muligheder i takt med, at de opstår på såvel EU-plan, internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan samt på den enkelte bedrift, og det er derfor nødvendigt at strømline styringen af den fælles landbrugspolitik, forbedre opfyldelsen af EU's målsætninger og lette den administrative byrde betydeligt, navnlig for de endelige støttemodtagere. Under en fælles landbrugspolitik baseret på performance ("gennemførelsesmodellen") bør Unionen fastlægge de grundlæggende politiske parametre, såsom den fælles landbrugspolitiks målsætninger og grundlæggende krav, mens medlemsstaterne bør påtage sig et større ansvar for, hvordan målsætningerne opfyldes og de aftalte mål nås, samtidig med at sektorens politiske og finansielle sikkerhed sikres. Øget nærhed vil i videre udstrækning gøre det muligt at tage hensyn til lokale forhold og behov og skræddersy støtten med henblik på at maksimere bidraget til opfyldelse af Unionens målsætninger. For at sikre, at en sådan nærhed ikke kommer til at udgøre en "renationalisering" af den fælles landbrugspolitik, bør denne forordning ikke desto mindre indeholde et stærkt sæt EU-regler, der er udformet med henblik på at undgå konkurrenceforvridning og sikre, at alle landbrugere i Unionen behandles på en ikke-diskriminerende måde på hele Unionens område.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Anvendelsen af definitioner, der fastsættes på EU-plan, har gjort det vanskeligt for medlemsstaterne at tage hensyn til specifikke behov på nationalt, regionalt og lokalt plan. Medlemsstaterne bør derfor gives fleksibilitet til at fastsætte visse definitioner i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ("strategiske planer"). Med henblik på at sikre lige vilkår er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse rammer på EU-plan, som vil udgøre de nødvendige vigtigste elementer, der skal inkluderes i disse definitioner ("rammedefinitioner").

(3)  Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet til at fastsætte visse definitioner i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ("strategiske planer"). Med henblik på at sikre lige vilkår er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse rammer på EU-plan, som vil udgøre de nødvendige fælles elementer, der skal inkluderes i disse definitioner ("rammedefinitioner").

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Med henblik på at sikre, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser om hjemmemarkedsstøtte som fastsat i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug ("WTO-aftalen om landbrug"), og navnlig med henblik på at grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed ("grundlæggende indkomststøtte") og dertil relaterede interventionstyper fortsat indberettes som støtte under den "grønne boks", som ikke har eller i højst har minimal konkurrenceforvridende virkning eller betydning for produktionen, bør der fastsættes en rammedefinition af "landbrugsaktivitet", der både omfatter produktionen af landbrugsprodukter og bevarelsen af landbrugsarealer. Med henblik på tilpasning til lokale forhold bør medlemsstaterne fastsætte den faktiske definition af landbrugsaktivitet i deres strategiske planer.

(4)  Med henblik på at sikre, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser om hjemmemarkedsstøtte som fastsat i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug ("WTO-aftalen om landbrug"), og navnlig med henblik på at grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed ("grundlæggende indkomststøtte") og dertil relaterede interventionstyper fortsat indberettes som støtte under den "grønne boks", som ikke har eller højst har minimal konkurrenceforvridende virkning eller betydning for produktionen, bør der fastsættes en rammedefinition af "landbrugsaktivitet", der både omfatter produktionen af landbrugsprodukter og bevarelsen af landbrugsarealer. Med henblik på tilpasning til lokale forhold bør medlemsstaterne fastsætte en definition af landbrugsaktivitet i deres strategiske planer, som er i overensstemmelse med de fælles elementer i Unionens rammedefinition.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Med henblik på at bibeholde vigtige EU-dækkende elementer, der sikrer sammenlignelighed mellem medlemsstaternes afgørelser, uden dog at begrænse medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde Unionens målsætninger, bør der fastsættes en rammedefinition af "landbrugsareal". De dertil relaterede rammedefinitioner af "agerjord", "permanente afgrøder" og "permanente græsarealer" bør være brede for at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte mere specifikke definitioner i overensstemmelse med deres lokale forhold. Rammedefinitionen af "agerjord" bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at inkludere forskellige produktionsformer, herunder skovlandbrug og agerjord med buske og træer, og som kræver, at braklagt jord inkluderes, således at interventionernes afkoblede karakter sikres. Rammedefinitionen af "permanente afgrøder" bør både omfatte arealer, der anvendes til faktisk produktion, og arealer, der ikke gør, samt planteskoler og lavskov med kort omdriftstid som nærmere defineret af medlemsstaterne. Rammedefinitionen af "permanente græsarealer" bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte yderligere kriterier og inkludere andre sorter end græs eller andet grøntfoder, der kan afgræsses eller producere dyrefoder, hvad enten de anvendes til faktisk produktion eller ej.

(5)  Med henblik på at bibeholde fælles vigtige EU-dækkende elementer, der sikrer sammenlignelighed mellem medlemsstaternes afgørelser og lige behandling af landbrugere i Unionen, uden dog at begrænse medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde Unionens målsætninger, bør der fastsættes en rammedefinition af "landbrugsareal". De dertil relaterede rammedefinitioner af "agerjord", "permanente afgrøder" og "permanente græsarealer" bør være brede for at give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte mere specifikke definitioner i overensstemmelse med deres lokale forhold og traditionelle metoder. Rammedefinitionen af "agerjord" bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at inkludere forskellige produktionsformer, herunder skovlandbrug og agerjord med buske og træer, og som kræver, at braklagt jord inkluderes, således at interventionernes afkoblede karakter sikres. Rammedefinitionen af "permanente afgrøder" bør både omfatte arealer, der anvendes til faktisk produktion, og arealer, der ikke gør, samt planteskoler og lavskov med kort omdriftstid som nærmere defineret af medlemsstaterne. Rammedefinitionen af "permanente græsarealer" bør fastsættes på en måde, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte yderligere kriterier og inkludere andre sorter end græs eller andet grøntfoder, der udelukkende eller delvis kan afgræsses eller producere dyrefoder, hvad enten de anvendes til faktisk produktion eller ej.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5a)   Landbrugssektoren bør lægge sit fremtidsfokus på produktion af fødevarer af høj kvalitet, eftersom Unionens konkurrencemæssige fordele skal findes på dette område. Standarden i Unionen bør bevares og styrkes, hvor det er muligt, og der bør iværksættes foranstaltninger med henblik på yderligere at øge den langsigtede produktivitet og konkurrenceevne i fødevareproduktionssektoren og indføres nye teknologier og sikres en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne med henblik på at styrke Unionens rolle som førende i verden.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Hvad angår arealer, der anvendes til produktion af hamp, bør frø af bestemte hampesorter, der har et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 %, være omfattet af definitionen af støtteberettiget hektar, under henvisning til folkesundheden og sammenhængen med andre lovområder.

(8)  Hvad angår arealer, der anvendes til produktion af hamp, bør frø af bestemte hampesorter, der har et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %, være omfattet af definitionen af støtteberettiget hektar, under henvisning til folkesundheden og sammenhængen med andre lovområder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Med henblik på yderligere at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance bør indkomststøtten yderligere målrettes egentlige landbrugere. For at sikre en fælles tilgang på EU-plan for en sådan målrettet støtte bør der fastsættes en rammedefinition af "egentlig landbruger", der omfatter de vigtigste elementer. Med udgangspunkt i denne rammedefinition fastsætter medlemsstaterne i deres strategiske planer, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på grundlag af betingelser såsom indkomstvurderinger, forbrug af arbejdskraft på bedriften, selskabsformål og/eller optagelse i registre. Den bør heller ikke resultere i udelukkelse af støtte til landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter, dvs. som aktivt udøver landbrug, men som også er involveret i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter uden for bedriften, eftersom disse aktiviteter ofte styrker den socioøkonomiske struktur i landområderne.

(9)  Med henblik på yderligere at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance bør indkomststøtten yderligere målrettes aktive landbrugere. For at sikre en fælles tilgang på EU-plan for en sådan målrettet støtte bør der fastsættes en rammedefinition af "aktiv landbruger", der omfatter de fælles elementer. Støtte til landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter, dvs. som aktivt udøver landbrug, men som også er involveret i ikkelandbrugsmæssige aktiviteter uden for bedriften, bør ikke udelukkes, eftersom disse aktiviteter ofte styrker den socioøkonomiske struktur i landområderne. Rammedefinitionen bør under alle omstændigheder bidrage til at bevare modellen med familielandbrug i Unionen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9a)  Ligestilling mellem kvinder og mænd er et centralt princip i Unionen, og integreringen af kønsaspektet er et vigtigt redskab til at integrere dette princip i den fælles landbrugspolitik. Der bør derfor lægges særlig vægt på at fremme kvinders deltagelse i den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne. Størrelsen af de bedrifter, der drives af kvinder, har tendens til at være mindre, og det arbejde, der udføres af kvinder i landbruget som landbrugerens hustru, er ikke altid anerkendt og synligt, hvilket påvirker deres økonomiske uafhængighed. Denne forordning bør bidrage til at sikre, at det arbejde, som kvinder udfører, bliver mere synligt, mere værdsat og taget i betragtning i forbindelse med de specifikke mål, der skal foreslås af medlemsstaterne i deres strategiske planer. Principperne om ligestilling mellem mænd og kvinder og om ikkeforskelsbehandling bør være en integreret del af forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af interventioner under den fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne skal endvidere styrke deres kapacitet i forbindelse med integrering af kønsaspektet og indsamling af kønsopdelte data.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem interventionstyper med direkte betalinger og interventionstyper til landdistriktsudvikling i relation til målsætningen om at gennemføre et generationsskifte bør der på EU-plan fastsættes en rammedefinition af "ung landbruger", der omfatter de vigtigste elementer.

(10)  Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem interventionstyper med direkte betalinger og interventionstyper til landdistriktsudvikling i relation til målsætningen om at gennemføre et generationsskifte bør der på EU-plan fastsættes en rammedefinition af "ung landbruger", der omfatter de fælles elementer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10a)  Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem interventionstyper med direkte betalinger og interventionstyper til landdistriktsudvikling i relation til målsætningen om fremme af virksomhedsudvikling i landdistrikter bør der på EU-plan fastsættes en rammedefinition af "ny landbruger", der omfatter de fælles elementer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Med henblik på at opfylde målsætningerne i den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og med henblik på at sikre, at Unionen på passende vis tager hånd om de nyeste udfordringer, bør der fastsættes en række overordnede målsætninger med afsæt i Kommissionens meddelelse "Fremtiden for fødevarer og landbrug". Der bør desuden fastsættes en række specifikke målsætninger på EU-plan, som anvendes af medlemsstaterne i deres strategiske planer. Det er nødvendigt i overensstemmelse med konsekvensanalysen at skabe balance på tværs af alle dimensionerne af bæredygtig udvikling, og derfor bør disse specifikke målsætninger omsætte de overordnede målsætninger for den fælles landbrugspolitik til mere konkrete prioriteter og samtidig tage højde for den relevante EU-lovgivning, navnlig klima-, energi- og miljølovgivningen.

(11)  Med henblik på at forfølge målsætningerne i den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og med henblik på at sikre, at Unionen på passende vis tager hånd om de nyeste udfordringer, bør der fastsættes en række overordnede målsætninger med afsæt i Kommissionens meddelelse "Fremtiden for fødevarer og landbrug". Der bør desuden fastsættes en række specifikke målsætninger på EU-plan, som forfølges af medlemsstaterne i deres strategiske planer. Det er nødvendigt i overensstemmelse med konsekvensanalysen at skabe balance på tværs af alle dimensionerne af bæredygtig udvikling, og derfor bør disse specifikke målsætninger omsætte de overordnede målsætninger for den fælles landbrugspolitik til mere konkrete prioriteter i økonomisk, miljømæssig og social henseende.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  I henhold til den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik bør Unionen fastlægge målsætninger på EU-plan og fastsætte de interventionstyper og grundlæggende krav, der bør gælde for medlemsstaterne, mens medlemsstaterne bør have ansvaret for at omsætte disse rammer til støtteordninger, der gælder for støttemodtagerne. I den forbindelse bør medlemsstaterne agere i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten og sikre, at retsgrundlaget for at yde støtte fra Unionen til støttemodtagere tager udgangspunkt i deres strategiske planer og overholder principperne og kravene i denne forordning og den [horisontale forordning].

(13)  I henhold til den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik bør Unionen fastlægge målsætninger på EU-plan og fastsætte de interventionstyper og fælles krav, der bør gælde for medlemsstaterne, mens medlemsstaterne bør have ansvaret for at omsætte disse rammer til støtteordninger, der gælder for støttemodtagerne. I den forbindelse bør medlemsstaterne agere i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten og sikre, at retsgrundlaget for at yde støtte fra Unionen til støttemodtagere tager udgangspunkt i deres strategiske planer og overholder principperne og kravene i denne forordning og den [horisontale forordning].

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13a)  De tværgående principper, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 10 i TEUF, herunder de i artikel 5 i TEU fastsatte nærheds- og proportionalitetsprincipper, bør iagttages i forbindelse med gennemførelsen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Medlemsstaterne og Kommissionen bør endvidere overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 deri, og de bør i overensstemmelse med EU-retten harmonisere tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at eliminere uligheder og fremme lighed mellem mænd og kvinder og kønsmainstreaming samt bekæmpe diskrimination baseret på køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) bør ikke støtte foranstaltninger, der bidrager til nogen form for opdeling, forskelsbehandling eller udelukkelse. Disse fondes målsætninger bør forfølges ud fra et perspektiv om bæredygtig udvikling og i overensstemmelse med målet, som blev fremmet i Aarhuskonventionen og af Unionen, om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten samt bekæmpelse af klimaændringer, jf. artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF, under anvendelse af princippet om, at forureneren betaler.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13b)  Gennemførelsesmodellen bør ikke føre til en situation, hvor der er 27 forskellige nationale landbrugspolitikker, hvilket vil udgøre en trussel for den fælles ånd i den fælles landbrugspolitik og skabe forvridninger. Den bør give medlemsstaterne en vis grad af fleksibilitet inden for en stærk fælles lovgivningsmæssig ramme.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Hvad angår den fælles landbrugspolitiks øgede markedsorientering som omhandlet i meddelelsen "Fremtiden for fødevarer og landbrug" kan markedseksponering, klimaændringer og de dertil knyttede ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed samt kriser på sundheds- og plantesundhedsområdet føre til risiko for prisvolatilitet og voksende pres på indtægterne. Selv om landbrugerne i sidste ende selv er ansvarlige for udformningen af deres bedriftsstrategier, bør der derfor etableres en stærk ramme, som sikrer passende risikostyring. Med henblik herpå bør medlemsstaterne og landbrugerne kunne trække på en EU-platform om risikostyring med henblik på kapacitetsopbygning, der skal udstyre landbrugerne med passende finansielle investeringsinstrumenter og give dem adgang til driftskapital, uddannelse, videnoverførsel og rådgivning.

(15)  Hvad angår den fælles landbrugspolitiks øgede markedsorientering som omhandlet i meddelelsen "Fremtiden for fødevarer og landbrug" kan markedseksponering, handelsaftaler med tredjelande, klimaændringer og de dertil knyttede ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed samt kriser på sundheds- og plantesundhedsområdet føre til risiko for prisvolatilitet og voksende pres på indtægterne. Ubalancerne i forsyningskæden, der først og fremmest er til skade for primærsektoren, som udgør dens ”svageste led”, påvirker ligeledes producenternes indkomst negativt. Selv om landbrugerne i sidste ende selv er ansvarlige for udformningen af deres bedriftsstrategier, bør der derfor etableres en stærk ramme, som sikrer passende risikostyring. Med henblik herpå bør medlemsstaterne og landbrugerne kunne trække på en EU-platform om risikostyring med henblik på kapacitetsopbygning, der skal udstyre landbrugerne med passende finansielle investeringsinstrumenter og give dem adgang til driftskapital, uddannelse, videnoverførsel og rådgivning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Det er fremover en vigtig prioritet for Unionens landbrug og skovbrug at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger. Den fælles landbrugspolitiks struktur bør derfor afspejle større ambitioner for så vidt angår disse målsætninger. I henhold til gennemførelsesmodellen bør tiltag, der iværksættes med henblik på at bekæmpe miljøforringelser og klimaændringer, være resultatorienterede, og artikel 11 i TEUF bør i den forbindelses betragtes som en resultatforpligtelse.

(16)  Det er fremover en vigtig prioritet for Unionens landbrug, gartneri og skovbrug at understøtte og forbedre miljøbeskyttelsen, biodiversiteten og den genetiske mangfoldighed i landbrugssystemet samt klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger. Den fælles landbrugspolitiks struktur bør derfor afspejle større ambitioner for så vidt angår disse målsætninger, samtidig med at den øgede byrde og større krav til producenterne afspejles på passende vis. I henhold til gennemførelsesmodellen bør tiltag, der iværksættes med henblik på at bekæmpe miljøforringelser og klimaændringer, være resultatorienterede, og artikel 11 i TEUF bør i den forbindelses betragtes som en resultatforpligtelse.

Mange landområder i Unionen kæmper med strukturelle problemer som eksempelvis mangel på attraktive beskæftigelsesmuligheder, manglende færdigheder, underinvestering i konnektivitet, infrastruktur og basale tjenester samt en markant ungdomsflugt. Det er derfor yderst vigtigt at styrke den socioøkonomiske struktur i disse områder i overensstemmelse med Cork 2.0-erklæringen, navnlig gennem oprettelse af arbejdspladser og generationsskifte, ved at flytte Kommissionens arbejdspladser og vækst til landområderne samt fremme social inklusion, generationsskifte og udviklingen af "intelligente landsbyer" i hele Europa. Som omhandlet i meddelelsen "Fremtiden for fødevarer og landbrug" har nye værdikæder i landdistrikterne såsom vedvarende energi, den voksende bioøkonomi, den cirkulære økonomi og økoturisme et godt potentiale for vækst og beskæftigelse i landområderne. I den forbindelse kan finansielle instrumenter og InvestEU-garantien spille en afgørende rolle, når der skal sikres adgang til finansiering og fremme af bedrifters og virksomheders vækstmuligheder. Der er potentielt beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, hvilket kan fremme deres sociale og økonomiske integration, navnlig inden for rammerne af strategierne for lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

Mange landområder i Unionen kæmper med strukturelle problemer som eksempelvis mangel på attraktive beskæftigelsesmuligheder, manglende færdigheder, underinvestering i bredbånd og konnektivitet, infrastruktur og basale tjenester samt en markant ungdomsflugt. Det er derfor yderst vigtigt at styrke den socioøkonomiske struktur i disse områder i overensstemmelse med Cork 2.0-erklæringen, navnlig gennem oprettelse af arbejdspladser og generationsskifte, ved at flytte Kommissionens arbejdspladser og vækst til landområderne samt fremme social inklusion, støtte til unge, en større deltagelse fra kvindernes side i erhvervslivet i landdistrikterne, generationsskifte og udviklingen af "intelligente landsbyer" i hele Europa. Der bør med henblik på at stabilisere og diversificere økonomien i landdistrikterne også ydes støtte til udvikling, etablering og bevarelse af virksomheder uden for landbruget. Som omhandlet i meddelelsen "Fremtiden for fødevarer og landbrug" har nye værdikæder i landdistrikterne såsom vedvarende energi, den voksende bioøkonomi, den cirkulære økonomi og økoturisme et godt potentiale for vækst og beskæftigelse i landområderne, samtidig med at naturressourcerne bevares. I den forbindelse kan finansielle instrumenter spille en afgørende rolle, når der skal sikres adgang til finansiering og fremme af bedrifters og virksomheders vækstmuligheder. Der er potentielt beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, hvilket kan fremme deres sociale og økonomiske integration, navnlig inden for rammerne af strategierne for lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16a)  Kommissionen bør af hensyn til den socioøkonomiske bæredygtighed i landdistrikterne kontrollere, at medlemsstaterne i den strategiske plan sikrer sammenhæng mellem anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU^1a og den langsigtede tilgang til anvendelsen af midlerne til udvikling af landdistrikterne.

^{____________________}

^1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  Den fælles landbrugspolitik bør fortsat garantere fødevaresikkerheden, hvilket betyder adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til enhver tid. Den bør desuden bidrage til at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til bæredygtig produktion, sundere fødevarer, madspild og dyrevelfærd. Den fælles landbrugspolitik bør fortsat fremme produktion med særlige og nyttige karakteristika og samtidig hjælpe landbrugerne med proaktivt at tilpasse deres produktion efter markedssignalerne og forbrugernes krav.

(17)  Den fælles landbrugspolitik bør fortsat garantere fødevaresikkerheden, hvilket betyder adgang til tilstrækkelige, sikre og nærende fødevarer til enhver tid. Den bør desuden bidrage til at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til bæredygtig produktion, sundere fødevarer, kvalitetsproduktion og kvalitetsdifferentiering, madspild og dyrevelfærd. Den fælles landbrugspolitik bør fortsat fremme bæredygtig produktion med særlige og nyttige karakteristika, som f.eks. landbrugssystemer, der bidrager til bevarelse af høj natur- og landskabsværdi, og samtidig hjælpe landbrugerne med proaktivt at tilpasse deres produktion efter markedssignalerne og forbrugernes krav.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17a)  One Health-handlingsplanen mod antimikrobiel resistens anser vacciner for at være en omkostningseffektiv folkesundhedsintervention med hensyn til at bekæmpe AMR, men at de forholdsvis højere omkostninger forbundet med diagnosticering, antimikrobielle alternativer og vaccinationer sammenlignet med konventionelle antibiotika udgør en hindring med hensyn til at øge vaccinationsraten blandt dyr.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  GLM-normerne sigter på at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, udfordringer på vandområdet, jordbeskyttelse og jordkvalitet samt beskyttelse af biodiversiteten og kvaliteten af biodiversiteten. Normerne bør udvides for navnlig at tage højde for den praksis, der er fastlagt frem til 2020 i forbindelse med, at en del af den direkte støtte anvendes til betaling for grønne krav, og vedrørende modvirkningen af klimaændringer og behovet for at forbedre bedrifternes bæredygtighed, især hvad angår forvaltning af næringsstoffer. Det anerkendes, at GLM-normerne bidrager til flere forskellige målsætninger. Med henblik på gennemførelse af normerne fastlægger medlemsstaterne en national standard for hvert sæt normer fastsat på EU-plan, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Medlemsstaterne kan også i tillæg hertil fastlægge yderligere nationale standarder for hovedmålsætningerne i bilag III med henblik på at forbedre resultaterne af miljø- og klimaelementerne i GLM-normerne. Som en del af GLM-normerne og med henblik på at støtte bedrifternes agronomiske og miljømæssige performance udarbejdes der planer for forvaltningen af næringsstoffer med udgangspunkt i en database for bedriftsbæredygtighed, som medlemsstaterne stiller til rådighed for landbrugerne. Databasen skal kunne understøtte beslutninger på bedriften, som udgangspunkt som minimum i forbindelse med funktionaliteter relateret til forvaltning af næringsstoffer. Bred interoperabilitet og modularitet bør også sikre muligheden for at tilføje andre bedriftsapplikationer og elektronisk forvaltning. Med henblik på at sikre lige vilkår for landbrugere i hele Unionen kan Kommissionen bistå medlemsstaterne med udformningen af denne database og i forbindelse med den nødvendige lagring og behandling af data.

(22)  GLM-normerne sigter på at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, udfordringer på vandområdet, jordbeskyttelse og jordkvalitet samt beskyttelse af biodiversiteten og kvaliteten af biodiversiteten. Normerne bør udvides for navnlig at tage højde for den praksis, der er fastlagt frem til 2020 i forbindelse med, at en del af den direkte støtte anvendes til betaling for grønne krav, og vedrørende modvirkningen af klimaændringer og behovet for at forbedre bedrifternes bæredygtighed. Det anerkendes, at GLM-normerne bidrager til flere forskellige målsætninger. Med henblik på gennemførelse af normerne fastlægger medlemsstaterne en national standard for hvert sæt normer fastsat på EU-plan, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, de forskellige produktioners agronomiske karakteristika, forskellene mellem enårige afgrøder, flerårige afgrøder og anden specialiseret produktion, arealanvendelse, vekseldrift, lokal og traditionel landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Medlemsstaterne kan også fastlægge tilsvarende praksisser eller certificeringsordninger, der har en positiv indvirkning på klimaet og miljøet svarende til eller bedre end indvirkningen fra en eller flere GLM-praksis.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  De lovgivningsbestemte forvaltningskrav skal gennemføres fuldt af medlemsstaterne, for at de kan få virkning på bedriftsniveau og sikre lige behandling af landbrugerne. Med henblik på at sikre konsekvens i bestemmelserne om konditionalitet for så vidt angår forbedring af politikkens bæredygtighed bør de lovgivningsbestemte forvaltningskrav indbefatte de hovedaspekter af EU-lovgivningen, der vedrører miljøet, folkesundheden, dyresundheden, plantesundheden og dyrevelfærd, for hvilke gennemførelse på nationalt plan medfører specifikke forpligtelser for den enkelte landbruger, herunder forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF¹¹ og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF¹² eller Rådets direktiv 91/676/EØF¹³. Med henblik på at følge op på Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013¹⁴, er de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF¹⁵, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF¹⁶ medtaget som lovgivningsbestemte forvaltningskrav i anvendelsesområdet for konditionalitet, og listen over GLM-normer tilpasses derefter.

(23)  De lovgivningsbestemte forvaltningskrav skal gennemføres fuldt af medlemsstaterne, for at de kan få virkning på bedriftsniveau og sikre lige behandling af landbrugerne. Med henblik på at sikre konsekvens i bestemmelserne om konditionalitet for så vidt angår forbedring af politikkens bæredygtighed bør de lovgivningsbestemte forvaltningskrav indbefatte de hovedaspekter af EU-lovgivningen, der vedrører miljøet, folkesundheden, dyresundheden, plantesundheden og dyrevelfærd, for hvilke gennemførelse på nationalt plan medfører specifikke forpligtelser for den enkelte landbruger, herunder forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF¹¹ og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF¹² eller Rådets direktiv 91/676/EØF¹³. Med henblik på at følge op på Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013¹⁴, er de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF¹⁵ (vandrammedirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF¹⁶ medtaget som lovgivningsbestemte forvaltningskrav i anvendelsesområdet for konditionalitet, og listen over GLM-normer tilpasses derefter.

____________________

____________________

^11. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

^11. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

^12. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7)

^12. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7)

^13. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

^13. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

^14. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

^14. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

^15. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

^15. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

^16. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

^16. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24)  Med henblik på at forbedre landbrugsbedrifternes og landdistriktsvirksomhedernes bæredygtige forvaltning og overordnede performance bør medlemsstaterne oprette bedriftsrådgivningstjenester, der dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og udpeger nødvendige forbedringer for så vidt angår alle foranstaltninger på bedriftsniveau, der er omhandlet i de strategiske planer. Disse bedriftsrådgivningstjenester skal hjælpe landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte med at opbygge en bedre forståelse af forholdet mellem bedrifts- og arealforvaltning på den ene side og visse standarder, krav og oplysninger, herunder vedrørende miljø- og klima, på den anden side. Listen over sidstnævnte omfatter standarder, der gælder for eller er nødvendige for landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, og som er omhandlet i de strategiske planer, og de der er fastsat i lovgivning om vand, bæredygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og risikostyring. Med henblik på at øge kvaliteten af og effektiviteten i rådgivningen bør medlemsstaterne integrere konsulenterne i de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk ("AKIS"), således at de kan bidrage med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er tilvejebragt på baggrund af forskning og innovation.

(24)  Med henblik på at forbedre landbrugsbedrifternes og landdistriktsvirksomhedernes bæredygtige forvaltning og overordnede performance bør medlemsstaterne stille bedriftsrådgivningstjenester af høj kvalitet til rådighed, der dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og udpeger nødvendige forbedringer for så vidt angår alle foranstaltninger på bedriftsniveau, der er omhandlet i de strategiske planer. Disse bedriftsrådgivningstjenester skal hjælpe landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte med at opbygge en bedre forståelse af forholdet mellem bedrifts- og arealforvaltning på den ene side og visse standarder, krav og oplysninger, herunder vedrørende miljø- og klima, på den anden side. Listen over sidstnævnte omfatter standarder, der gælder for eller er nødvendige for landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, og som er omhandlet i de strategiske planer, og de der er fastsat i lovgivning om vand, bæredygtig brug af pesticider samt initiativer til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og risikostyring. Med henblik på at øge kvaliteten af og effektiviteten i rådgivningen bør medlemsstaterne integrere konsulenterne i de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk ("AKIS"), således at de kan bidrage med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er tilvejebragt på baggrund af forskning og innovation. Alle EU-initiativer vedrørende rådgivningstjenester og innovationsnetværk skal så vidt muligt baseres på allerede eksisterende tjenester og netværk på medlemsstatsniveau.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Det bør fastsættes i EU-lovgivningen, at medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætter krav for så vidt angår det minimumsareal, der berettiger til afkoblede direkte betalinger. Sådanne krav bør vedrøre behovet for at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde som følge af forvaltningen af talrige betalinger for mindre beløb og sikre, at støtten effektivt bidrager til opfyldelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik, som afkoblede direkte betalinger bidrager til. Med henblik på at garantere alle egentlige landbrugere en minimumsindkomststøtte og med henblik på at overholde målsætningen i TEUF om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard bør der oprettes en interventionstype, der omfatter en årlig arealbaseret afkoblet betaling, den såkaldte grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed ("grundlæggende indkomststøtte"). Med henblik på at målrette denne støtte bedre kan beløbene differentieres for grupper af områder, der har socioøkonomiske eller agronomiske forhold, der ligner hinanden. Med henblik på at undgå for stærke forstyrrende virkninger for landbrugernes indkomst kan medlemsstaterne vælge at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder. I så fald bør værdien af betalingsrettigheder før konvergens være proportionel med deres værdi som fastsat i henhold til grundbetalingsordningen, jf. forordning (EU) nr. 1307/2013, og der bør tages højde for betalinger for praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet. Medlemsstaten bør også søge at opnå yderligere konvergens med henblik på fortsat at bevæge sig længere og længere væk fra de historiske værdier.

(26)  Det bør fastsættes i EU-lovgivningen, at medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætter krav for så vidt angår det minimumsareal, der berettiger til afkoblede direkte betalinger. Sådanne krav bør vedrøre behovet for at undgå en uforholdsmæssig stor administrativ byrde som følge af forvaltningen af talrige betalinger for mindre beløb og sikre, at støtten effektivt bidrager til opfyldelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik, som afkoblede direkte betalinger bidrager til. Med henblik på at garantere alle aktive landbrugere en minimumsindkomststøtte og med henblik på at overholde målsætningen i TEUF om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard bør der oprettes en interventionstype, der omfatter en årlig arealbaseret afkoblet betaling, den såkaldte grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed ("grundlæggende indkomststøtte"). Med henblik på at målrette denne støtte bedre kan beløbene differentieres for grupper af områder, der har socioøkonomiske, miljømæssige og/eller agronomiske forhold, der ligner hinanden. Med henblik på at undgå for stærke forstyrrende virkninger for landbrugernes indkomst kan medlemsstaterne vælge at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder. I så fald bør værdien af betalingsrettigheder før konvergens være proportionel med deres værdi som fastsat i henhold til grundbetalingsordningen, jf. forordning (EU) nr. 1307/2013, og der bør tages højde for betalinger for praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet. Medlemsstaten bør også søge at opnå yderligere konvergens med henblik på at bevæge sig hen imod fuld konvergens senest i 2026.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26a)  Indkomststøtte gennem den fælles landbrugspolitik bidrager betydeligt til stabiliteten og bæredygtigheden for mange små bedrifter og familiebedrifter i hele Europa, og selv om der nu er større forventninger til landbrugerne, er indkomsten ikke blevet højere. Den fælles landbrugspolitiks samlede andel af EU-budgettet er faldende, samtidig med at markedskriser i sektoren og et faldende antal aktive landbrugere fortsat udgør en trussel mod sektorens overlevelse. Familiebedriftsmodellen bør beskyttes som et generelt mål for den fælles landbrugspolitik og gennem medlemsstaternes strategiske planer, så det anerkendes, hvor vigtig denne model er med hensyn til at bidrage til den sociale struktur i landdistrikterne og skabe gode levevilkår for mange indbyggere i landdistrikterne. Familiebedrifter bidrager til bæredygtig fødevareproduktion, bevarelse af naturressourcer, diversificering og sikring af fødevaresikkerheden. De første landbrugere, der rammes af det enorme pres fra globaliseringen, vil være på familiebedrifterne. En sådan situation vil helt klart betyde, at målene for den fælles landbrugspolitik ikke er blevet opfyldt, og vil gøre det vanskeligt at argumentere for fortsat støtte til den fælles landbrugspolitik i fremtiden. Derfor bør de strategiske planer indeholde specifikke målsætninger for beskyttelse af denne landbrugsmodel.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  Små bedrifter er fortsat hjørnestenen i Unionens landbrug, fordi de spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen i landdistrikterne og bidrager til territorial udvikling. Med henblik på at fremme en mere balanceret fordeling af støtten og reducere den administrative byrde for støttemodtagere, der kun modtager mindre beløb, bør medlemsstaterne have mulighed for at tilbyde små bedrifter, at de kan erstatte andre direkte betalinger med et rundt beløb.

(28)  Små bedrifter er fortsat hjørnestenen i Unionens landbrug, fordi de spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen i landdistrikterne og bidrager til territorial udvikling. Med henblik på at fremme en mere balanceret fordeling af støtten og reducere den administrative byrde for støttemodtagere, der kun modtager mindre beløb, bør medlemsstaterne have mulighed for at tilbyde små bedrifter, at de kan erstatte direkte betalinger med et rundt beløb til små landbrugere. Med henblik på en yderligere mindskelse af den administrative byrde bør medlemsstaterne imidlertid gives beføjelse til fra begyndelsen automatisk at tilbyde bestemte landbrugere under en forenklet ordning mulighed for at trække sig ud af ordningen på et fastlagt tidspunkt. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have mulighed for at etablere en forenklet ordning for konditionalitetskontrol for små landbrugere, der deltager under den forenklede ordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30a)  Det økologiske landbrug er under udvikling i mange medlemsstater og har vist sig at kunne levere offentlige goder, bevare økosystemtjenester og naturressourcer, mindske mængden af input, tiltrække især unge landbrugere og kvinder, skabe arbejdspladser, eksperimentere med nye forretningsmodeller, opfylde samfundets behov og genoplive landdistrikterne. Alligevel stiger efterspørgslen efter økologiske produkter hurtigere end produktionen. Medlemsstaterne bør sikre, at deres strategiske planer indeholder mål om at udvide andelen af landbrugsarealer, der dyrkes økologisk, for at opfylde den stigende efterspørgsel efter økologiske produkter og udvikle hele den økologiske forsyningskæde. Medlemsstaterne bør have mulighed for at finansiere økologisk omlægning og vedligeholdelse enten gennem foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne eller økoordninger, eller en kombination heraf, og bør sikre, at de tildelte midler svarer til den forventede vækst i den økologiske produktion.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31)  Den fælles landbrugspolitik bør sikre, at medlemsstaterne øger miljøindsatsen, samtidig med at der tages hensyn til lokale behov og landbrugernes faktiske forhold. Medlemsstaterne bør i deres strategiske planer under interventionstyper med direkte betalinger fastsætte frivillige økoordninger for landbrugere, der koordineres fuldt ud med andre relevante interventioner. Medlemsstaterne bør beslutte at yde en sådan støtte som en betaling, der ydes enten som incitament og godtgørelse for levering af offentlige goder i form af praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet, eller som kompensation for indførelsen af sådan praksis. I begge tilfælde bør de sigte på at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance på miljø- og klimaområdet og bør derfor betragtes som tiltag, som går ud over de obligatoriske krav, der allerede er fastsat i konditionalitetsordningen. Medlemsstaterne kan beslutte at oprette økoordninger for praksisser såsom forbedret forvaltning af permanente græsningsarealer og landskabstræk samt økologisk landbrug. Disse ordninger kan også omfatte opstartsordninger, der kan bruges som betingelse for at påtage sig mere ambitiøse landdistriktsudviklingsforpligtelser.

(31)  Den fælles landbrugspolitik bør sikre, at medlemsstaterne øger miljøindsatsen, samtidig med at der tages hensyn til lokale behov og landbrugernes faktiske forhold. Medlemsstaterne bør i deres strategiske planer under interventionstyper med direkte betalinger fastsætte frivillige økoordninger for landbrugere, der koordineres fuldt ud med andre relevante interventioner. Medlemsstaterne bør beslutte at yde en sådan støtte som en betaling, der ydes som incitament og godtgørelse for levering af offentlige goder i form af praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet, og de bør sigte på at forbedre den fælles landbrugspolitiks performance på miljø- og klimaområdet og bør derfor betragtes som tiltag, som går ud over de obligatoriske krav, der allerede er fastsat i konditionalitetsordningen. Medlemsstaterne kan beslutte at oprette økoordninger for at fremme miljøvenlige produktionsmodeller, navnlig ekstensiv husdyravl, og fremme enhver form for praksisser såsom forbedret forvaltning af permanente græsningsarealer og landskabstræk og miljøcertificeringsordninger som økologisk landbrug, integreret produktion eller jordbundsbevarende landbrug. Disse ordninger kan også omfatte andre foranstaltninger end miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser til udvikling af landdistrikterne eller foranstaltninger af samme type som opstartsordninger, der kan bruges som betingelse for at påtage sig mere ambitiøse landdistriktsudviklingsforpligtelser.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  Det bør sikres, at koblet indkomststøtte overholder Unionens internationale forpligtelser. Disse omfatter navnlig kravene i aftalememorandummet mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om visse olieafgrøder inden for rammerne af GATT¹⁷, som dette finder anvendelse efter ændringer af EU's særskilte basisareal for olieafgrøder, jf. ændringen i sammensætningen af Den Europæiske Union. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om supplerende bestemmelser herom.

udgår

_________________

¹⁷Aftalememorandum mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om visse olieafgrøder inden for rammerne af GATT (EFT L 147 af 18.6.1993).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35)  Sektorspecifikke interventionstyper er nødvendige for at bidrage til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og styrke synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik. I overensstemmelse med gennemførelsesmodellen bør der på EU-plan fastsættes minimumskrav til indholdet af og målsætninger for sådanne sektorspecifikke interventionstyper med henblik på at sikre lige vilkår på det indre marked og forhindre ulige eller illoyal konkurrence. Medlemsstaterne bør begrunde indarbejdelsen af sådanne interventionstyper i deres strategiske planer og sikre overensstemmelse med andre interventioner på sektorniveau. De brede interventionstyper, der fastlægges på EU-plan, bør dække frugt- og grøntsagssektoren, vinsektoren, sektoren for biavlsprodukter, sektoren for olivenolie og spiseoliven, humlesektoren og andre produkter, der skal fastsættes nærmere, og for hvilke udarbejdelsen af sektorprogrammer vurderes at kunne bidrage til opfyldelsen af nogle eller alle overordnede eller specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik som fastsat i denne forordning.

(35)  Sektorspecifikke interventionstyper er nødvendige for at bidrage til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og styrke synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik. I overensstemmelse med gennemførelsesmodellen bør der på EU-plan fastsættes minimumskrav til indholdet af og målsætninger for sådanne sektorspecifikke interventionstyper med henblik på at sikre lige vilkår på det indre marked og forhindre ulige eller illoyal konkurrence. Medlemsstaterne bør begrunde indarbejdelsen af sådanne interventionstyper i deres strategiske planer og sikre overensstemmelse med andre interventioner på sektorniveau. De brede interventionstyper, der fastlægges på EU-plan, bør dække frugt- og grøntsagssektoren, vinsektoren, sektoren for biavlsprodukter, sektoren for olivenolie og spiseoliven, humlesektoren og andre produkter, der er fastsat i artikel 39, og for hvilke udarbejdelsen af sektorprogrammer vurderes at kunne bidrage til opfyldelsen af nogle eller alle overordnede eller specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik som fastsat i denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35a)  I betragtning af den forhøjede bevilling til biavlssektoren og i erkendelse af den vigtige rolle, sektoren udfylder i forbindelse med bevarelse af biodiversiteten og fødevareproduktionen, bør også loftet for Unionens medfinansiering øges, og nye støtteforanstaltninger bør tilføjes med henblik på at fremme udviklingen i sektoren.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  Hvad angår landdistriktsudviklingsinterventioner bør principperne fastsættes på EU-plan, særlig for så vidt angår de grundlæggende krav om, at medlemsstaterne anvender udvælgelseskriterier. Medlemsstaterne bør imidlertid have vide skønsbeføjelser til at fastsætte specifikke betingelser i henhold til deres behov. Interventionstyper til landdistriktsudvikling omfatter betalinger for miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser, som medlemsstaterne skal støtte på deres område i henhold til deres specifikke nationale, regionale eller lokale behov. Medlemsstaterne yder betalinger til landbrugere og andre arealforvaltere, som på frivillig basis påtager sig at forvalte forpligtelser, der bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og til beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder vandkvalitet og -kvantitet, luftkvalitet, jord, biodiversitet og økosystemtjenesterne, inkl. frivillige Natura 2000-forpligtelser og støtte til genetisk mangfoldighed. Støtte i form af betalinger for forvaltningsforpligtelser kan også ydes i form af lokalt styrede, integrerede eller samarbejdsbaserede tilgange og resultatorienterede interventioner.

(37)  Hvad angår landdistriktsudviklingsinterventioner bør principperne fastsættes på EU-plan, særlig for så vidt angår de grundlæggende krav om, at medlemsstaterne anvender udvælgelseskriterier. Medlemsstaterne bør imidlertid have vide skønsbeføjelser til at fastsætte specifikke betingelser i henhold til deres behov. Interventionstyper til landdistriktsudvikling omfatter betalinger for miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser, som medlemsstaterne skal støtte på deres område i henhold til deres specifikke nationale, regionale eller lokale behov. Medlemsstaterne yder betalinger til landbrugere, grupper af landbrugere og andre arealforvaltere, som på frivillig basis påtager sig at forvalte forpligtelser, der bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og til beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder vandkvalitet og -kvantitet, luftkvalitet, jord, biodiversitet og økosystemtjenesterne, inkl. frivillige forpligtelser for så vidt angår Natura 2000 og områder af høj natur- og landskabsværdi, og støtte til genetisk mangfoldighed. Støtte i form af betalinger for forvaltningsforpligtelser kan også ydes i form af lokalt styrede, integrerede, kollektive eller samarbejdsbaserede tilgange og resultatorienterede interventioner.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38)  Støtte til forvaltningsforpligtelser kan omfatte en økologisk præmie for bevarelse af og omlægning til økologiske arealer, betalinger for andre interventionstyper, der støtter miljøvenlige produktionssystemer såsom agroøkologi, jordbundsbevarende landbrug og integreret produktion, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, præmie for skove og etablering af systemer for skovlandbrug, dyrevelfærd, bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer. Medlemsstaterne kan oprette andre ordninger under denne interventionstype på baggrund af deres behov. Denne type betalinger bør kun ydes til dækning af ekstraomkostninger og tabt indkomst i forbindelse med forpligtelser, der går ud over de obligatoriske standarder og krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og i konditionalitetsordningen som omhandlet i de strategiske planer. Forpligtelser knyttet til denne type interventioner kan indgås for en på forhånd fastlagt årlig eller flerårig periode, der kan være længere end syv år, såfremt det er velbegrundet.

(38)  Støtte til forvaltningsforpligtelser kan omfatte en økologisk præmie for bevarelse af og omlægning til økologiske arealer, betalinger for andre interventionstyper, der støtter miljøvenlige produktionssystemer såsom landbrug af høj natur- og landskabsværdi, agroøkologi, jordbundsbevarende landbrug og integreret produktion, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse, præmie for skove og etablering af systemer for skovlandbrug, beskyttelse af traditionelle landbrugslandskaber, dyrevelfærd, bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer. Medlemsstaterne kan oprette andre ordninger under denne interventionstype på baggrund af deres behov, og de kan styrke de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der er specifikke for biavlssektoren og allerede findes i visse regioner i Unionen, og træffe yderligere foranstaltninger. Denne type betalinger bør kun ydes til dækning af ekstraomkostninger og tabt indkomst i forbindelse med forpligtelser, der går ud over de obligatoriske standarder og krav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og i konditionalitetsordningen som omhandlet i de strategiske planer. Medlemsstaterne bør også yde støttemodtagerne et økonomisk incitament, og forpligtelser knyttet til denne type interventioner kan indgås for en på forhånd fastlagt årlig eller flerårig periode, der kan være længere end syv år, såfremt det er velbegrundet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39)  Skovbrugsforanstaltninger bør bidrage til gennemførelsen af Unionens skovbrugsstrategi og være baseret på medlemsstaternes nationale eller regionale skovprogrammer eller tilsvarende instrumenter, som bør bygge på de forpligtelser, der følger af forordningen om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug [LULUCF-forordningen], samt de forpligtelser, der blev indgået på ministerkonferencen om beskyttelse af Europas skove. Interventionerne bør være baseret på skovforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter og kan omfatte udvikling af skovarealer og bæredygtig skovforvaltning, herunder skovrejsning samt etablering og regenerering af skovlandbrugssystemer, beskyttelse, genoprettelse og forbedring af skovressourcer under hensyntagen til eventuelle tilpasningsbehov, investeringer, der sikrer og øger bevarelsen af skov og modstandsdygtighed, eller i økosystemtjenester inden for skovbrug og klimatjenester, og foranstaltninger og investeringer til støtte for vedvarende energi og bioøkonomien.

(39)  Skovbrugsforanstaltninger bør bidrage til udvidelsen af brugen af skovlandbrugssystemer og gennemførelsen af Unionens skovbrugsstrategi og være baseret på medlemsstaternes nationale eller regionale skovprogrammer eller tilsvarende instrumenter, som bør bygge på de forpligtelser, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841^1a, samt de forpligtelser, der blev indgået på ministerkonferencen om beskyttelse af Europas skove. Interventionerne bør være baseret på skovforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter og kan omfatte udvikling af skovarealer og bæredygtig skovforvaltning, herunder skovrejsning, brandforebyggelse samt etablering og regenerering af skovlandbrugssystemer, beskyttelse, genoprettelse og forbedring af skovressourcer under hensyntagen til eventuelle tilpasningsbehov, investeringer, der sikrer og øger bevarelsen af skov og modstandsdygtighed, eller i økosystemtjenester inden for skovbrug og klimatjenester, og foranstaltninger og investeringer til støtte for vedvarende energi og bioøkonomien.

_____________________

^1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(40)  Med henblik på at sikre en rimelig indkomst og en modstandsdygtig landbrugssektor i hele Unionen kan medlemsstaterne yde støtte til landbrugere i områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger. Hvad angår den gamle kategori af betalinger for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, bør den betegnelse, der gælder for landdistriktsudviklingspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat gælde. Med henblik på at den fælles landbrugspolitik kan skabe øget merværdi for Unionen hvad angår miljøet og styrke sine synergier med finansieringen af investeringer i natur og biodiversitet, er det nødvendigt at bibeholde en separat foranstaltning, der har til formål at kompensere støttemodtagere for ulemper forbundet med gennemførelsen af Natura 2000- og vandrammedirektivet. Der bør derfor fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere til håndtering af specifikke ulemper som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF og med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder. Støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i de strategiske planer, og som går ud over de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering med økoordninger. Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den overordnede udformning af deres strategiske planer.

(40)  Med henblik på at sikre en rimelig indkomst og en modstandsdygtig landbrugssektor i hele Unionen kan medlemsstaterne yde støtte til landbrugere i områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger, herunder bjergområder og øregionerne. Hvad angår den gamle kategori af betalinger for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, bør den betegnelse, der gælder for landdistriktsudviklingspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat gælde. Med henblik på at den fælles landbrugspolitik kan skabe øget merværdi for Unionen hvad angår miljøet og styrke sine synergier med finansieringen af investeringer i natur og biodiversitet, er det nødvendigt at bibeholde en separat foranstaltning, der har til formål at kompensere støttemodtagere for ulemper forbundet med gennemførelsen af Natura 2000, der blev oprettet ved Rådets direktiv 92/43/EØF^1a, og af vandrammedirektivet. Der bør derfor fortsat ydes støtte til landbrugere og skovbrugere til håndtering af specifikke ulemper som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/147/EF og direktiv 92/43/EØF og med henblik på at bidrage til effektiv forvaltning af Natura 2000-områder. Støtten bør også stilles til rådighed for landbrugere med det formål at imødegå ulemper i vandløbsoplande som følge af gennemførelsen af vandrammedirektivet. Støtten bør være knyttet til de specifikke behov, der er beskrevet i de strategiske planer, og som går ud over de relevante obligatoriske standarder og krav. Medlemsstaterne bør også sikre, at betalinger til landbrugere ikke fører til dobbeltfinansiering med økoordninger, og at der samtidig i de strategiske planer sikres tilstrækkelig fleksibilitet til at skabe komplementaritet mellem forskellige interventioner. Endvidere bør medlemsstaterne tage hensyn til de specifikke behov i Natura 2000-områderne ved den overordnede udformning af deres strategiske planer.

____________________

^1a Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(41)  Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik bør også søges opfyldt gennem støtte til investeringer, produktive såvel som ikkeproduktive, på bedriften som uden for bedriften. Sådanne investeringer kan vedrøre infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen til klimaændringer af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring, skovlandbrugspraksis samt energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser. Med henblik på bedre at kunne sikre overensstemmelse mellem de strategiske planer og Unionens målsætninger og sikre lige vilkår for alle medlemsstater er der i denne forordning medtaget en negativliste over investeringsemner.

(41)  Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik bør også søges opfyldt gennem støtte til investeringer, produktive såvel som ikkeproduktive, som har til formål at styrke bedriftens modstandsdygtighed. Sådanne investeringer kan vedrøre infrastruktur af betydning for udviklingen, moderniseringen eller tilpasningen til klimaændringer af landbrug og skovbrug, herunder adgang til landbrugs- og skovarealer, jordfordeling og -forbedring, skovlandbrugspraksis samt energi- og vandforsyning og energi- og vandbesparelser. Med henblik på bedre at kunne sikre overensstemmelse mellem de strategiske planer og Unionens målsætninger og sikre lige vilkår for alle medlemsstater er der i denne forordning medtaget en negativliste over investeringsemner.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(42)  I lyset af behovet for at skaffe de nødvendige investeringer til Unionens landbrugssektor og forbedre adgangen til finansielle instrumenter for særlige grupper, navnlig unge landbrugere og nye landbrugere med større risikoprofiler, bør det tilskyndes at anvende InvestEU-garantien samt kombinationer af tilskud og finansielle instrumenter. Eftersom brugen af finansielle instrumenter varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskelle knyttet til adgang til finansiering, udviklingen i banksektoren, tilstedeværelsen af risikokapital, kendskabet hertil i den offentlige forvaltning og blandt potentielle støttemodtagere bør medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætte passende mål, støttemodtagere og præferencebetingelser samt andre bestemmelser om støtteberettigelse.

(42)  I lyset af behovet for at skaffe de nødvendige investeringer til Unionens landbrugssektor og forbedre adgangen til finansielle instrumenter for særlige grupper, navnlig unge landbrugere og nye landbrugere med større risikoprofiler, bør det tilskyndes at anvende en kombination af tilskud og finansielle instrumenter. Eftersom brugen af finansielle instrumenter varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskelle knyttet til adgang til finansiering, udviklingen i banksektoren, tilstedeværelsen af risikokapital, kendskabet hertil i den offentlige forvaltning og blandt potentielle støttemodtagere bør medlemsstaterne i deres strategiske planer fastsætte passende mål, støttemodtagere og præferencebetingelser samt andre bestemmelser om støtteberettigelse.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(43)  Unge landbrugere og nye markedsaktører møder stadig store forhindringer, når det gælder adgang til jord, høje priser og kreditmuligheder. Deres forretning er i større grad truet af prisvolatilitet (både hvad angår input og produkter), og deres uddannelsesbehov med hensyn til iværksætterfærdigheder og risikostyring er højt. Det er derfor afgørende, at støtten til etablering af nye virksomheder og nye bedrifter videreføres. Medlemsstaterne bør hvad angår generationsskifte følge en strategisk tilgang og inden for rammerne af den specifikke målsætning for dette område fastlægge en række klare og sammenhængende interventionstyper. Med henblik herpå kan medlemsstaterne i deres strategiske planer fastlægge præferencebetingelser for finansielle instrumenter for unge landbrugere og nye landbrugere, og bør i deres strategiske planer medtage øremærkning af et beløb, der som minimum svarer til 2 % af de årlige rammebeløb for direkte betalinger. Maksimumsbeløbet for støtten til unge landbrugeres etablering og støtten til etablering af virksomheder i landdistrikterne bør forhøjes til 100 000 EUR og også være tilgængelig i form af eller i kombination med finansielle instrumenter.

(43)  Unge landbrugere og nye landbrugere møder stadig store forhindringer, når det gælder adgang til jord, høje priser og kreditmuligheder. Deres forretning er i større grad truet af prisvolatilitet (både hvad angår input og produkter), og deres uddannelsesbehov med hensyn til iværksætterfærdigheder og risikoforebyggelse og -styring er højt. Det er derfor afgørende, at støtten til etablering af nye virksomheder og nye bedrifter videreføres. Medlemsstaterne bør hvad angår generationsskifte følge en strategisk tilgang og inden for rammerne af den specifikke målsætning for dette område fastlægge en række klare og sammenhængende interventionstyper. Med henblik herpå kan medlemsstaterne i deres strategiske planer fastlægge præferencebetingelser for finansielle instrumenter for unge landbrugere og nye landbrugere, og bør i deres strategiske planer medtage øremærkning af et beløb, der som minimum svarer til 2 % af de årlige rammebeløb for direkte betalinger under første søjle. Maksimumsbeløbet for støtten til unge landbrugeres etablering og støtten til etablering af virksomheder i landdistrikterne bør forhøjes til 100 000 EUR og også være tilgængelig i form af eller i kombination med finansielle instrumenter.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(44)  Eftersom der skal sikres passende risikostyringsværktøjer, bør der indbetales til forsikringspræmier og gensidige fonde, der finansieres af ELFUL. Kategorien gensidige fonde omfatter både de fonde, der er knyttet til produktionstab, og de almindelige og sektorspecifikke redskaber til indkomststabilisering, der er knyttet til indkomsttab.

(44)  Eftersom der skal sikres passende risikostyringsværktøjer, bør der indbetales til forsikringspræmier og gensidige fonde, der finansieres af ELFUL. Kategorien gensidige fonde omfatter både de fonde, der er knyttet til produktionstab, og de almindelige og sektorspecifikke redskaber til indkomststabilisering, der er knyttet til indkomsttab. For at tilpasse risikostyringsværktøjerne til de udfordringer, som landbrugerne står over for, herunder klimaændringerne, bør værktøjerne under den fælles landbrugspolitik omfatte kompensation for landbrugernes udgifter og tab i forbindelse med foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme og planteskadegørere eller for økologiske landbrugeres tab som følge af en ekstern kontamination, som de ikke er ansvarlige for. Det bør imidlertid sikres, at de interventioner, der finansieres af ELFUL, er kompatible med nationale risikostyringssystemer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(45)  Støtten skal således muliggøre oprettelse og gennemførelse af samarbejde mellem mindst to enheder med henblik på at nå den fælles landbrugspolitiks målsætninger. Støtten kan omfatte alle aspekter af et sådant samarbejde som f.eks. indførelsen af kvalitetsordninger, kollektive miljø- og klimaforanstaltninger, fremme af korte forsyningskæder og lokale markeder, pilotprojekter, projekter i de operationelle grupper inden for rammerne af EIP om et Produktivt og Bæredygtigt Landbrug, lokale udviklingsprojekter, "intelligente landsbyer", indkøbsforeninger og maskinfællesskaber, bedriftspartnerskaber, skovforvaltningsplaner, netværk og klynger, socialt landbrug, lokalsamfundsstøttet landbrug, aktioner inden for rammerne af Leaderprogrammet, og oprettelse af sammenslutninger af producentorganisationer og producentorganisationer og andre former for samarbejde, der anses for nødvendige for at nå den fælles landbrugspolitiks specifikke målsætninger.

(45)  Støtten skal således muliggøre oprettelse og gennemførelse af samarbejde mellem mindst to enheder med henblik på at nå den fælles landbrugspolitiks målsætninger. Støtten kan omfatte alle aspekter af et sådant samarbejde som f.eks. indførelsen og fremme af kvalitetsordninger og certificeringsomkostninger forbundet hermed, kollektive miljø- og klimaforanstaltninger, fremme af korte forsyningskæder og lokale markeder, pilotprojekter, projekter i de operationelle grupper inden for rammerne af EIP om et Produktivt og Bæredygtigt Landbrug, lokale udviklingsprojekter, "intelligente landsbyer", indkøbsforeninger og maskinfællesskaber, bedriftspartnerskaber, skovforvaltningsplaner, netværk og klynger, socialt landbrug, lokalsamfundsstøttet landbrug, aktioner inden for rammerne af Leaderprogrammet, og oprettelse af sammenslutninger af producentorganisationer og producentorganisationer, herunder sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 115/12, og andre former for samarbejde, der anses for nødvendige for at nå den fælles landbrugspolitiks specifikke målsætninger. Det bør med henblik på at fremme generationsskifte overvejes at yde specifik støtte til landbrugere, der ønsker at ophøre med at drive landbrug, inden de når den lovbestemte pensionsalder, og som agter at overdrage bedriften til en yngre medlandbruger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(47)  EGFL bør fortsat finansiere interventionstyper med direkte betalinger og sektorspecifikke interventionstyper, mens ELFUL fortsat bør finansiere interventionstyper til landdistriktsudvikling som omhandlet i denne forordning. Bestemmelserne om den finansielle forvaltning af den fælles landbrugspolitik bør fastsættes særskilt for de to fonde og for de aktiviteter, der modtager støtte fra hver af dem, under hensyntagen til at den nye gennemførelsesmodel giver medlemsstaterne mere fleksibilitet og mere indflydelse på, hvordan de skal opfylde deres målsætninger. Interventionstyperne i denne forordning bør dække perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

(47)  EGFL bør fortsat finansiere interventionstyper med direkte betalinger og sektorspecifikke interventionstyper, mens ELFUL fortsat bør finansiere interventionstyper til landdistriktsudvikling som omhandlet i denne forordning. Bestemmelserne om den finansielle forvaltning af den fælles landbrugspolitik bør fastsættes særskilt for de to fonde og for de aktiviteter, der modtager støtte fra hver af dem, under hensyntagen til at den nye gennemførelsesmodel giver medlemsstaterne mere fleksibilitet og mere indflydelse på, hvordan de skal opfylde deres målsætninger. Interventionstyperne i denne forordning bør dække perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2027.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(48)  Støtte til direkte betalinger i henhold til de strategiske planer bør ydes inden for rammerne af nationale tildelinger, der bør fastsættes i denne forordning. Disse nationale tildelinger bør afspejle en videreførelse af de ændringer, der sikrer, at tildelingerne til de medlemsstater, der har det laveste støtteniveau pr. hektar, gradvist forhøjes for at lukke 50 % af hullet op til 90 % af EU-gennemsnittet. Med henblik på at tage højde for nedsættelsen af betalinger og muligheden for at anvende det beløb, der resterer efter nedsættelsen, i medlemsstaten bør det være muligt, at den vejledende finansielle tildeling pr. år, der er fastsat i medlemsstatens strategiske plan, overstiger den nationale tildeling.

(48)  EGFL bør ikke yde støtte til aktiviteter, der vil skade miljøet, eller som ikke er i overensstemmelse med klima- og miljømålene og principperne for bæredygtig landbrugsforvaltning. Støtte til direkte betalinger i henhold til de strategiske planer bør ydes inden for rammerne af nationale tildelinger, der bør fastsættes i denne forordning. Disse nationale tildelinger bør afspejle en videreførelse af de ændringer, der sikrer, at tildelingerne til de medlemsstater, der har det laveste støtteniveau pr. hektar, gradvist forhøjes for at lukke 50 % af hullet op til 90 % af EU-gennemsnittet. Med henblik på at tage højde for nedsættelsen af betalinger og muligheden for at anvende det beløb, der resterer efter nedsættelsen, i medlemsstaten bør det være muligt, at den vejledende finansielle tildeling pr. år, der er fastsat i medlemsstatens strategiske plan, overstiger den nationale tildeling.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(49)  Med henblik på at lette forvaltningen af ELFUL-midler bør der fastsættes én bidragssats for støtte fra ELFUL for så vidt angår offentlige udgifter i medlemsstaterne. Med henblik på at tage hensyn til deres særlige betydning eller karakter bør der fastsættes specifikke bidrag i forhold til visse typer operationer. Med henblik på at afbøde de særlige problemer som følge af udviklingsniveauet, den afsides beliggenhed og ø-karakter bør der fastsættes en passende ELFUL-bidragssats for de mindre udviklede regioner, regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF og de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

(49)  Med henblik på at lette forvaltningen af ELFUL-midler bør der fastsættes én generel bidragssats for støtte fra ELFUL for så vidt angår offentlige udgifter i medlemsstaterne. Med henblik på at tage hensyn til deres særlige betydning eller karakter bør der fastsættes specifikke bidrag i forhold til visse typer operationer. Med henblik på at afbøde de særlige problemer som følge af udviklingsniveauet, den afsides beliggenhed og ø-karakter bør der for regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013 fastsættes en højere ELFUL-bidragssats.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(49a)  Der bør opstilles objektive kriterier for klassificering af regioner og områder på EU-plan med henblik på støtte fra ELFUL. Med henblik herpå bør udpegningen af regioner og områder på EU-niveau baseres på det fælles klassificeringssystem for regionerne, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003. De seneste klassificeringer og data bør anvendes til at sikre tilstrækkelig støtte, navnlig til håndtering af tilbagestående regioner og interregionale forskelle inden for en medlemsstat.

__________________

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(50)  ELFUL bør ikke yde støtte til investeringer, der er til skade for miljøet. Det er derfor nødvendigt i denne forordning at fastsætte en række bestemmelser om udelukkelse samt muligheder for yderligere at udvikle disse garantier i delegerede retsakter. Navnlig bør ELFUL ikke finansiere investeringer i kunstvanding, som ikke bidrager til opfyldelsen eller bevarelsen af et vandområdes status som god, eller investeringer i skovrejsning, der ikke er i overensstemmelse med klima- og miljømålsætningerne og principperne for bæredygtig skovforvaltning.

(50)  ELFUL bør primært yde støtte til investeringer, der skaber såvel økonomiske som miljømæssige fordele, og ikke til investeringer, der er til skade for miljøet. Det er derfor nødvendigt i denne forordning at fastsætte en række bestemmelser om udelukkelse samt muligheder for yderligere at udvikle disse garantier i delegerede retsakter. Navnlig bør ELFUL ikke finansiere investeringer i skovrejsning, der ikke er i overensstemmelse med klima- og miljømålsætningerne og principperne for bæredygtig skovforvaltning. Endvidere bør ELFUL ikke omfatte investeringer i kunstvanding, som ikke bidrager til at opnå eller bevare en god tilstand for de tilknyttede vandområder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(51a)  For at gøre Unionen uafhængig af import af vegetabilske proteiner sigter den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi mod at fremme nyttiggørelsen af olieholdige biprodukter fra proteinafgrøder i biobrændstoffer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(54)  For at øge EU-merværdien, bevare et fungerende indre landbrugsmarked og forfølge ovennævnte overordnede og specifikke målsætninger bør medlemsstaterne ikke træffe afgørelser i relation til denne forordning hver for sig, men derimod inden for rammerne af en struktureret proces, der skal resultere i udarbejdelsen af de strategiske planer. De specifikke, EU-dækkende bestemmelser for den fælles landbrugspolitik, de primære interventionstyper, performancerammen og forvaltningsstrukturen bør fastsættes på EU-plan. En sådan opgavefordeling har til formål at sikre fuld overensstemmelse mellem de finansielle ressourcer og de opnåede resultater.

(Vedrører ikke den danske tekst)  

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(55)  Med henblik på at sikre at de strategiske planer har en klar strategisk linje og med henblik på at fremme sammenhængen med andre EU-politikker, navnlig med allerede eksisterende langfristede nationale mål, der udspringer af EU-lovgivning som f.eks. de aftaler, der vedrører klimaændringer, skove, biodiversitet og vand, bør der kun foreligge én strategisk plan pr. medlemsstat.

(55)  Med henblik på at sikre at de strategiske planer har en klar strategisk linje og med henblik på at fremme sammenhængen med andre EU-politikker, navnlig med allerede eksisterende langfristede nationale mål, der udspringer af EU-lovgivning som f.eks. de aftaler, der vedrører klimaændringer, skove, biodiversitet og vand, bør der kun foreligge én strategisk plan pr. medlemsstat. Under behørig hensyntagen til den administrative struktur i medlemsstaterne bør den strategiske plan i givet fald omfatte regionalt bestemte interventioner til udvikling af landdistrikterne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(55a)  Det er afgørende, at de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik har en klar, enkel og entydig ramme for at undgå overregulering af politikker på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(55b)  Den nye gennemførelsesmodel bør ikke sætte spørgsmålstegn ved integriteten af det indre marked eller den fælles landbrugspolitiks historiske europæiske karakter, som fortsat bør forblive en egentlig fælles politik, der sikrer en europæisk tilgang og lige vilkår.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(56)  I forbindelse med udarbejdelsen af deres strategiske planer bør medlemsstaterne analysere deres specifikke situation og behov, fastsætte mål for opnåelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og fastlægge interventioner, der gør det muligt at nå disse mål, samtidig med at de er tilpasset den nationale og specifikke regionale kontekst, herunder regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF. En sådan proces understøtter nærhedsprincippet som anvendt inden for en fælles EU-ramme og sikre, at de almindelige principper i EU-retten overholdes og målsætningerne for den fælles landbrugspolitik opfyldes. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om strukturen for og indholdet af de strategiske planer.

(56)  I forbindelse med udarbejdelsen af deres strategiske planer bør medlemsstaterne analysere deres specifikke situation og behov, fastsætte mål, der er realistiske for opnåelsen af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og fastlægge interventioner, der gør det muligt at nå disse mål, samtidig med at de endelige støttemodtagere får vished, og samtidig med at de er tilpasset den nationale og specifikke regionale kontekst, herunder regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF. En sådan proces understøtter nærhedsprincippet som anvendt inden for en fælles EU-ramme og sikre, at de almindelige principper i EU-retten overholdes og målsætningerne for den fælles landbrugspolitik opfyldes. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om strukturen for og indholdet af de strategiske planer. Strategien for de strategiske planer bør - med henblik på at sikre, at medlemsstaternes fastsættelse af mål og udformningen af interventioner er passende og maksimerer bidraget til opfyldelsen af målsætninger for den fælles landbrugspolitik, samtidig med at politikkens fælles karakter sikres - bygge på en forudgående analyse af den lokale kontekst og en vurdering af behovene inden for rammerne af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik. Det er i det fortsatte arbejde med de strategiske planer nødvendigt at sikre inddragelsen af landbrugere og landbrugerorganisationer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(57)  Med henblik på at sikre at medlemsstaternes fastsættelse af mål og udformningen af interventioner er passende og maksimerer bidraget til opfyldelsen af målsætninger for den fælles landbrugspolitik, bør strategien for de strategiske planer bygge på en forudgående analyse af den lokale kontekst og en vurdering af behovene inden for rammerne af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik.

(57)  Med henblik på at sikre at medlemsstaternes fastsættelse af mål og udformningen af interventioner er passende og maksimerer bidraget til opfyldelsen af målsætninger for den fælles landbrugspolitik, bør strategien for de strategiske planer bygge på en forudgående analyse af den lokale kontekst og en vurdering af behovene inden for rammerne af målsætningerne for den fælles landbrugspolitik. Det er også vigtigt, at de strategiske planer på passende vis afspejler ændringer i medlemsstaternes forhold, strukturer (både interne og eksterne) og markedssituation, og at de derfor kan tilpasses med tiden for at afspejle dem.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(58)  De strategiske planer bør have til formål at sikre bedre sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitiks mange forskellige værktøjer, idet de bør dække såvel interventionstyper med direkte betalinger som sektorspecifikke interventionstyper og interventionstyper til landdistriktsudvikling. De bør også sikre og dokumentere, at de valg, som medlemsstaterne træffer, er i overensstemmelse med og hensigtsmæssige i relation til Unionens prioriteter og målsætninger. De bør derfor omfatte en resultatorienteret interventionsstrategi, der er struktureret rundt om de specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, herunder kvantificerede mål i forbindelse med disse målsætninger. Med henblik på at gøre det muligt at overvåge de strategiske planer på årsbasis bør disse mål være baseret på resultatindikatorer.

(58)  De strategiske planer bør have til formål at sikre bedre sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitiks mange forskellige værktøjer, idet de bør dække såvel interventionstyper med direkte betalinger som sektorspecifikke interventionstyper og interventionstyper til landdistriktsudvikling. De bør også sikre og dokumentere, at de valg, som medlemsstaterne træffer, er i overensstemmelse med og hensigtsmæssige i relation til Unionens prioriteter og målsætninger. De bør derfor omfatte en resultatorienteret interventionsstrategi, der er struktureret rundt om de specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, herunder kvantificerede mål i forbindelse med disse målsætninger. Med henblik på at gøre det muligt at overvåge de strategiske planer bør disse mål være baseret på resultatindikatorer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(59a)  Da indkomststøtteordningen spiller en vigtig rolle for at sikre landbrugsbedrifternes økonomiske levedygtighed, er det hensigtsmæssigt at tage hensyn til de sociale indvirkninger, som den fælles landbrugspolitik har med hensyn til at skabe beskæftigelse i landdistrikterne. Derfor bør medlemsstaterne også i planlægningen af deres strategiske planer tage hensyn til den indvirkning på beskæftigelsen, som en virksomhed vil have i et bestemt område. Foranstaltninger og aktiviteter, der skaber flere beskæftigelsesmuligheder, bør prioriteres i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af de respektive politiske redskaber.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(60)  I betragtning af at medlemsstaterne bør have fleksibilitet hvad angår eventuel uddelegering af gennemførelsen af de strategiske planer på regionalt plan på grundlag af en national ramme og med henblik på at fremme koordinering mellem regionerne for så vidt angår nationale udfordringer, bør de strategiske planer omfatte en beskrivelse af samspillet mellem nationale og regionale interventioner.

(60)  I betragtning af at medlemsstaterne bør have fleksibilitet hvad angår eventuel uddelegering af udformningen og gennemførelsen af de strategiske planer på regionalt plan gennem interventionsprogrammer til udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med den nationale ramme og med henblik på at fremme koordinering mellem regionerne for så vidt angår nationale udfordringer, bør de strategiske planer omfatte en beskrivelse af samspillet mellem nationale og regionale interventioner.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(69)  En forvaltningsmyndighed bør være ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af hver enkelt strategisk plan. Dens opgaver bør præciseres nærmere i denne forordning. Forvaltningsmyndigheden bør kunne uddelegere en del af sine opgaver, men forbliver ansvarlig for en effektiv og korrekt forvaltning. I forbindelse med forvaltningen og gennemførelsen af de strategiske planer bør medlemsstaterne sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets [forordning (EU, Euratom) X] [den nye finansforordning] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X [den nye horisontale forordning].

(69)  En forvaltningsmyndighed bør være ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af hver enkelt strategisk plan. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at oprette regionale forvaltningsmyndigheder, hvis elementer vedrørende politikken for udvikling af landdistrikterne behandles på regionalt plan. Deres opgaver bør præciseres nærmere i denne forordning. Forvaltningsmyndighederne bør kunne uddelegere en del af sine opgaver, men forbliver ansvarlig for en effektiv og korrekt forvaltning. I forbindelse med forvaltningen og gennemførelsen af de strategiske planer bør medlemsstaterne sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets [forordning (EU, Euratom) X] [den nye finansforordning] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) X [den nye horisontale forordning].

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(70)  I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning bistås Kommissionen ved gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik af komitéer bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne. Med henblik på at forenkle systemet og strømline medlemsstaternes positioner nedsættes der kun én overvågningskomité til gennemførelsen af denne forordning, idet "Komitéen for Udvikling af Landdistrikterne" og "Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger", der blev nedsat for programmeringsperioden 2014-2020, sammenlægges. Medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen af de strategiske planer deles mellem forvaltningsmyndigheden og denne overvågningskomité. Kommissionen bør også bistås af "Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik" i henhold til bestemmelserne i denne forordning.

(70)  I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning bistås Kommissionen ved gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik af komitéer bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne. Med henblik på at forenkle systemet og strømline medlemsstaternes positioner nedsættes der kun én overvågningskomité til gennemførelsen af denne forordning, idet "Komitéen for Udvikling af Landdistrikterne" og "Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger", der blev nedsat for programmeringsperioden 2014-2020, sammenlægges. Medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen af de strategiske planer deles mellem forvaltningsmyndigheden og denne overvågningskomité. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at oprette regionale overvågningsudvalg, hvis elementer vedrørende politikken for udvikling af landdistrikterne behandles på regionalt plan. Kommissionen bør også bistås af "Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik" i henhold til bestemmelserne i denne forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(71)  ELFUL bør på Kommissionens initiativ yde støtte i form af teknisk bistand til aktioner vedrørende udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i [artikel 7 i HzR]. Der kan også på medlemsstaternes initiativ ydes teknisk bistand til udførelsen af de opgaver, der er nødvendige af hensyn til en effektiv forvaltning og gennemførelse af støtte i sammenhæng med de strategiske planer. Det er kun muligt at øge den tekniske bistand på medlemsstaternes initiativ for Malta.

(71)  ELFUL bør på Kommissionens initiativ yde støtte i form af teknisk bistand til aktioner vedrørende udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i [artikel 7 i HzR]. Der kan også på medlemsstaternes initiativ ydes teknisk bistand til udførelsen af de opgaver, der er nødvendige af hensyn til en effektiv forvaltning og gennemførelse af støtte i sammenhæng med de strategiske planer. Det er kun muligt at øge den tekniske bistand på medlemsstaternes initiativ for Luxembourg og Malta.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(74)  Den resultatorienterede tilgang, der udspringer af gennemførelsesmodellen, kræver en solid performanceramme, særligt fordi de strategiske planer vil bidrage til brede, overordnede målsætninger for andre politikker med delt forvaltning. En performancebaseret politik indebærer årlige og flerårige vurderinger på grundlag af udvalgte output-, resultat- og effektindikator som fastsat i performance-, overvågnings- og evalueringsrammen. Med henblik herpå bør der udvælges et begrænset og målrettet sæt indikatorer på en sådan måde, der så nøjagtigt som muligt afspejler, hvorvidt den støttede intervention bidrager til de fastsatte målsætninger. Resultat- og outputindikatorer vedrørende miljø- og klimamålsætninger kan omfatte interventioner, der er fastlagt i nationale miljø- og klimaplanlægningsinstrumenter, der udspringer af EU-lovgivning.

(74)  Den resultatorienterede tilgang, der udspringer af gennemførelsesmodellen, kræver en solid performanceramme, særligt fordi de strategiske planer vil bidrage til brede, overordnede målsætninger for andre politikker med delt forvaltning. En performancebaseret politik indebærer vurderinger på grundlag af udvalgte output-, resultat- og effektindikatorer som fastsat i performance-, overvågnings- og evalueringsrammen. Med henblik herpå bør der udvælges et begrænset og målrettet sæt indikatorer på en sådan måde, der så nøjagtigt som muligt afspejler, hvorvidt den støttede intervention bidrager til de fastsatte målsætninger. Resultat- og outputindikatorer vedrørende miljø- og klimamålsætninger kan omfatte interventioner, der er fastlagt i nationale miljø- og klimaplanlægningsinstrumenter, der udspringer af EU-lovgivning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(75)  Som en del af performance-, overvågnings- og evalueringsrammen bør medlemsstaterne hvert år overvåge og rapportere til Kommissionen om de fremskridt, der er gjort. De oplysninger, som medlemsstaterne bør stille til rådighed, er det grundlag, på hvilket Kommissionen rapporterer om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger for hele programmeringsperioden ved anvendelse af et sæt hovedindikatorer.

(75)  Som en del af performance-, overvågnings- og evalueringsrammen bør medlemsstaterne overvåge og rapportere om de fremskridt, der er gjort. De oplysninger, som medlemsstaterne bør stille til rådighed, er det grundlag, på hvilket Kommissionen rapporterer om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger for hele programmeringsperioden ved anvendelse af et sæt hovedindikatorer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(76)  Der bør indføres mekanismer, som træder i kraft med henblik på beskyttelse af Unionens finansielle interesser, såfremt gennemførelsen af de strategiske planer afviger væsentligt fra de fastsatte mål. Det bør således være muligt at anmode medlemsstaterne om at fremsende handlingsplaner i tilfælde af væsentlig og ubegrundet lav performance. Det bør kunne føre til suspension og i sidste ende nedsættelse af støtten fra Unionen, hvis de planlagte resultater ikke opnås. Derudover bør der fastsættes en samlet performancebonus som en del af en incitamentordning baseret på tildeling af en performancebonus med henblik på at tilskynde til god performance på miljø- og klimaområdet.

(76)  Der bør indføres mekanismer, som træder i kraft med henblik på beskyttelse af Unionens finansielle interesser, såfremt gennemførelsen af de strategiske planer afviger væsentligt fra de fastsatte mål. Det bør således være muligt at anmode medlemsstaterne om at fremsende handlingsplaner i tilfælde af væsentlig og ubegrundet lav performance. Det bør kunne føre til suspension og i sidste ende nedsættelse af støtten fra Unionen, hvis de planlagte resultater ikke opnås.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(80a)  De handelsaftaler, der er indgået med tredjelande vedrørende landbrugssektoren, bør indeholde bestemmelser om ordninger og indeholde beskyttelsesklausuler for at sikre lige vilkår for landbrugere i og uden for Unionen og for at beskytte forbrugerne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(81)  Personoplysninger, der indsamles med henblik på anvendelse af bestemmelserne i denne forordning, bør behandles på en måde, der er kompatibel med disse formål. De bør også gøres anonyme, kun behandles i sammenfattet form til overvågnings- og evalueringsformål og være beskyttet i overensstemmelse med om EU-retten om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001¹⁹ og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679²⁰. De registrerede bør informeres om en sådan behandling og om deres databeskyttelsesrettigheder.

(81)  Personoplysninger, der indsamles med henblik på anvendelse af bestemmelserne i denne forordning, bør behandles på en måde, der er kompatibel med disse formål. De bør også gøres anonyme, kun behandles i sammenfattet form til overvågnings- og evalueringsformål og være beskyttet i overensstemmelse med om EU-retten om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725¹⁹ og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679²⁰. De registrerede bør informeres om en sådan behandling og om deres databeskyttelsesrettigheder.

_________________

_________________

¹⁹Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

¹⁹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 23.11.2018, s. 39 1).

²⁰Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

²⁰ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(83)  Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på at beskytte landbrugernes rettigheder og garantere, at interventioner i forbindelse med direkte betalinger fungerer på en gnidningsløs, sammenhængende og effektiv måde, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår bestemmelser, der gør ydelsen af betalinger betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol, bestemmelser om god landbrugs- og miljømæssig stand og visse relaterede elementer hvad angår betingelser for støtteberettigelse og om anmeldelsens indhold og kravene til aktivering af betalingsrettigheder, yderligere bestemmelser om økoordningerne, foranstaltninger til at forhindre, at modtagere af koblet indkomststøtte lider under strukturel uligevægt på markedet i en sektor, herunder beslutningen om, at sådan støtte fortsat kan udbetales indtil 2027 på grundlag af de produktionsenheder, hvortil der i en tidligere referenceperiode blev ydet sådan støtte, bestemmelser om og betingelser for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld og bestemmelserne om ydelse af denne betaling.

(83)  Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på at beskytte landbrugernes rettigheder og garantere, at interventioner i forbindelse med direkte betalinger fungerer på en gnidningsløs, sammenhængende og effektiv måde, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår bestemmelser, der gør ydelsen af betalinger betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol, bestemmelser om god landbrugs- og miljømæssig stand og visse relaterede elementer hvad angår betingelser for støtteberettigelse og opstilling af kriterier for fastlæggelse af tilsvarende foranstaltninger og passende krav til de nationale eller regionale certificeringsordninger, udarbejdelse af et katalog med eksempler på praksisser i landbruget, der er til gavn for klimaet, miljøet og landbrugsdyrs velfærd, foranstaltninger til at forhindre, at modtagere af koblet indkomststøtte lider under strukturel uligevægt på markedet i en sektor, herunder beslutningen om, at sådan støtte fortsat kan udbetales indtil 2027 på grundlag af de produktionsenheder, hvortil der i en tidligere referenceperiode blev ydet sådan støtte, bestemmelser om og betingelser for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld og bestemmelserne om ydelse af denne betaling.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(84)  Med henblik på at sikre at sektorspecifikke interventionstyper bidrager til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og styrker synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik, og med henblik på at lige vilkår på det indre marked og forhindre ulige eller illoyal konkurrence, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår kriterier for godkendelse af brancheorganisationer og bestemmelser, der gælder, hvis en godkendt brancheorganisation ikke opfylder kriterierne og forpligtelserne for producenter, bestemmelser, der sikrer, at sektorspecifikke interventionstyper fungerer efter hensigten, grundlaget for beregning af den finansielle støtte fra Unionen, herunder referenceperioderne og værdien af den afsatte produktion, og maksimumsniveauerne for den finansielle støtte fra Unionen til tilbagekøb fra markedet, bestemmelserne om fastsættelse af et loft over udgifterne til genplantning af vindyrkningsarealer, og bestemmelserne om producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og for undtagelser fra denne forpligtelse med henblik på at undgå yderligere administrative byrder og bestemmelser om frivillig certificering af destillerier. Særligt med henblik på at sikre effektiv og lønsom anvendelse af Unionens midler til interventioner i forbindelse med biavl bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår yderligere krav vedrørende forpligtelsen til at meddele og fastlægge et minimumsbidrag fra Unionen til udgifterne til gennemførelse af disse interventionstyper.

(84)  Med henblik på at sikre at sektorspecifikke interventionstyper bidrager til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik og styrker synergierne med andre instrumenter under den fælles landbrugspolitik, og med henblik på at sikre lige vilkår på det indre marked og forhindre ulige eller illoyal konkurrence, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår kriterier for godkendelse af brancheorganisationer og bestemmelser, der gælder, hvis en godkendt brancheorganisation ikke opfylder kriterierne og forpligtelserne for producenter, bestemmelser, der sikrer, at sektorspecifikke interventionstyper fungerer efter hensigten, grundlaget for beregning af den finansielle støtte fra Unionen, herunder referenceperioderne og værdien af den afsatte produktion, og maksimumsniveauerne for den finansielle støtte fra Unionen til tilbagekøb fra markedet, bestemmelserne om fastsættelse af et loft over udgifterne til genplantning af vindyrkningsarealer, bestemmelserne om producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og for undtagelser fra denne forpligtelse med henblik på at undgå yderligere administrative byrder og bestemmelser om frivillig certificering af destillerier og bestemmelserne om performance-, overvågnings- og evalueringsrammen. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende midlertidige undtagelser fra konditionalitetsbestemmelser under meget ugunstige forhold som f.eks. katastrofale hændelser eller epidemier. Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at fastlægge praksisser, der svarer til landbrugs- og miljøpraksis og nationale eller regionale miljøcertificeringsordninger. Særligt med henblik på at sikre effektiv og lønsom anvendelse af Unionens midler til interventioner i forbindelse med biavl bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår yderligere krav vedrørende forpligtelsen til at meddele og fastlægge et minimumsbidrag fra Unionen til udgifterne til gennemførelse af disse interventionstyper. Med henblik på udarbejdelsen af de strategiske planer bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter med henblik på at opstille en adfærdskodeks for tilrettelæggelsen af et partnerskab mellem medlemsstaten og de kompetente regionale og lokale myndigheder såvel som andre partnere.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(85)  Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på at garantere, at målsætningerne for interventioner til landdistriktsudvikling opfyldes, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår støtte til forvaltningsforpligtelser, investeringer og samarbejde.

(85)  Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på at garantere, at målsætningerne for interventioner til landdistriktsudvikling opfyldes, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter for så vidt angår supplering af minimumsstøttebeløbet og det maksimale støttebeløb for visse interventionstyper.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(86)  Med henblik på at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår medlemsstaternes tildeling til interventionstyper med direkte betalinger og bestemmelser om indholdet af de strategiske planer.

(86)  Med henblik på at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage visse retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår medlemsstaternes tildeling til interventionstyper med direkte betalinger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(87)  Med henblik på at sikre ens betingelser for gennemførelsen af og med henblik på at forhindre illoyal konkurrence eller diskrimination mellem landbrugere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelsen af referencearealer med henblik på støtte til olieafgrøder, bestemmelser om proceduren for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld og om de dertil knyttede meddelelser, beregningen af nedsættelsen i tilfælde hvor det støtteberettigede bomuldsareal overstiger basisarealet, finansiel støtte fra Unionen til destillation af biprodukter fra vinfremstilling, den årlige fordeling pr. medlemsstat af det samlede beløb, som Unionen kan yde i støtte til interventionstyper til landdistriktsudvikling, bestemmelser om præsentationen af elementerne i de strategiske planer, bestemmelserne om procedurer og frister for godkendelse af de strategiske planer og fremsættelsen og godkendelsen af anmodninger om ændring af de strategiske planer, de ens betingelser for anvendelsen af informations- og offentliggørelseskravene vedrørende de muligheder, der tilbydes i de strategiske planer, bestemmelserne om performance-, overvågnings- og evalueringsrammen, bestemmelserne om forelæggelsen af indholdet i den årlige performancerapport, bestemmelserne om de oplysninger, som medlemsstaterne skal indsende til brug for Kommissionens performancevurdering, bestemmelserne om databehovene og synergierne mellem potentielle datakilder samt ordninger til at sikre en sammenhængende tilgang til fastlæggelsen af tildelingen af performancebonus til medlemsstaterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011²².

(87)  Med henblik på at sikre ens betingelser for gennemførelsen af og med henblik på at forhindre illoyal konkurrence eller diskrimination mellem landbrugere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastlæggelsen af referencearealer med henblik på støtte til olieafgrøder, bestemmelser om proceduren for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld og om de dertil knyttede meddelelser, beregningen af nedsættelsen i tilfælde hvor det støtteberettigede bomuldsareal overstiger basisarealet, finansiel støtte fra Unionen til destillation af biprodukter fra vinfremstilling, den årlige fordeling pr. medlemsstat af det samlede beløb, som Unionen kan yde i støtte til interventionstyper til landdistriktsudvikling, udarbejdelsen af en harmoniseret formular for de strategiske planer, bestemmelserne om procedurer og frister for godkendelse af de strategiske planer og fremsættelsen og godkendelsen af anmodninger om ændring af de strategiske planer, de ens betingelser for anvendelsen af informations- og offentliggørelseskravene vedrørende de muligheder, der tilbydes i de strategiske planer, bestemmelserne om forelæggelsen af indholdet i den årlige performancerapport. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011²².

_________________

_________________

²²Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

²² Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(92a)  Unionens øområder står over for særlige vanskeligheder i forbindelse med udøvelse af landbrugsaktiviteter og udvikling af landdistrikterne. Der bør udarbejdes en evaluering af virkningerne af den fælles landbrugspolitik i disse regioner, og det bør undersøges, om foranstaltningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 skal udvides til at omfatte alle øområder i Unionen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(93)  Af hensyn til retssikkerheden og kontinuiteten bør den særlige bestemmelse for Kroatien vedrørende gradvis indførelse af direkte betalinger og supplerende nationale direkte betalinger inden for rammerne af indfasningsmekanismen fortsat gælde frem til den 1. januar 2021 ——

(93)  Af hensyn til retssikkerheden og kontinuiteten bør den særlige bestemmelse for Kroatien vedrørende gradvis indførelse af direkte betalinger og supplerende nationale direkte betalinger inden for rammerne af indfasningsmekanismen fortsat gælde. Kroatien vil i overensstemmelse med tiltrædelsestraktaten være berettiget til et beløb i 2022, herunder en yderligere rammebevilling til den nationale reserve til mineryddet jord i Kroatien, og denne ret bør indgå i beregningen af den nationale ramme for 2022

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  interventionstyper og fælles krav til brug for medlemsstaternes bestræbelser på at nå disse målsætninger samt de dertil knyttede finansielle ordninger

b)  interventionstyper og fælles krav til brug for medlemsstaternes bestræbelser på at nå disse målsætninger ved at sikre lige konkurrencevilkår samt de dertil knyttede finansielle ordninger

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ("strategiske planer") udarbejdet af medlemsstaterne, hvori der fastsættes målsætninger, defineres interventioner og tildeles økonomiske ressourcer i henhold til de fastsatte målsætninger og konstaterede behov

c)  strategiske planer under den fælles landbrugspolitik ("strategiske planer") udarbejdet af medlemsstaterne, i givet fald i samarbejde med deres regioner, hvori der fastsættes målsætninger, defineres interventioner og tildeles økonomiske ressourcer i henhold til de fastsatte målsætninger og konstaterede behov og i overensstemmelse med det indre marked

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Denne forordning finder anvendelse på støtte fra Unionen, som ydes gennem EGFL og ELFUL til interventioner beskrevet i medlemsstaternes strategiske planer, der er godkendt af Kommissionen, og som dækker perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.

2.  Denne forordning finder anvendelse på støtte fra Unionen, som ydes gennem EGFL og ELFUL til interventioner beskrevet i medlemsstaternes strategiske planer, der er godkendt af Kommissionen, og som dækker perioden fra den 1. januar 2022.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Afsnit II, kapitel III, og afsnit III, kapitel II, og artikel 41 og 43 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [CPR]²⁶ finder anvendelse på støtte, der ydes gennem ELFUL i henhold til nærværende forordning.

2.  For at sikre sammenhæng mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og de strategiske planer finder afsnit II, kapitel III, og afsnit III, kapitel II, og artikel 41 og 43 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [CPR]²⁶ anvendelse på støtte, der ydes gennem ELFUL i henhold til nærværende forordning.

__________________

__________________

²⁶ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […/…] af [dato] [fulde titel] (EUT L).

²⁶ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […/…] af [dato] [fulde titel] (EUT L).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  "landbruger": en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status en sådan sammenslutning og dens medlemmer gives i henhold til national ret, hvis bedrift befinder sig inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde som defineret i artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") sammenholdt med artikel 349 og 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), og som udøver en landbrugsaktivitet som defineret af medlemsstaterne

a)  "landbruger": en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status en sådan sammenslutning og dens medlemmer gives i henhold til national ret, hvis bedrift befinder sig inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde som defineret i artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") sammenholdt med artikel 349 og 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), og som udøver en landbrugsaktivitet i overensstemmelse med godt landmandskab som defineret af medlemsstaterne

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ba)  "offentlige goder": varer eller tjenester, der ikke betales via markedet, og som medfører miljømæssige og samfundsmæssige resultater, der rækker ud over den miljømæssige og klimamæssige lovgivning og lovgivningen om dyrevelfærd

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

bb)   "europæiske offentlige goder": offentlige varer eller tjenester, der kun kan leveres effektivt på EU-plan gennem intervention for at sikre koordinering mellem medlemsstaterne og lige konkurrencevilkår på markedet for landbrugsprodukter i Unionen. Europæiske offentlige goder omfatter navnlig bevarelse af vandressourcer, beskyttelse af biodiversitet, beskyttelse af jordens frugtbarhed, beskyttelse af bestøvere og dyrevelfærd

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)  "gensidig fond": en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til sin nationale ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at forsikre sig selv, hvorved der ydes kompensation til de tilsluttede landbrugere for økonomiske tab

e)  "gensidig fond": en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til sin nationale ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte sig mod risici og for at modtage kompensation i tilfælde af økonomiske tab eller fald i indkomst

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe projekter, som er udvalgt under de pågældende programmer

i)  et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe projekter, som er udvalgt under den pågældende strategiske plan

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ii)  i forbindelse med finansielle instrumenter, et programbidrag til et finansielt instrument og den efterfølgende finansielle støtte, som det finansielle instrument yder til slutmodtagere

ii)  i forbindelse med finansielle instrumenter, et bidrag fra en strategisk plan til et finansielt instrument og den efterfølgende finansielle støtte, som det finansielle instrument yder til slutmodtagere

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  et offentligretligt eller privatretligt organ, en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der har ansvaret for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationer

i)  et offentligretligt eller privatretligt organ, en enhed med eller uden status som juridisk person, en fysisk person eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer, der har ansvaret for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationer

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ii)  i forbindelse med statsstøtteordninger, det organ, der modtager støtten

ii)  i forbindelse med statsstøtteordninger, den enhed, der modtager støtten

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  "mål": på forhånd aftalte værdier, der skal opnås i slutningen af perioden i forhold til de resultatindikatorer, der indgår i en bestemt målsætning

i)  "mål": på forhånd aftalte værdier, der skal opnås inden udgangen af perioden for den strategiske plan i forhold til de resultatindikatorer, der indgår i en bestemt målsætning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

j)  "delmål": mellemliggende mål, der skal opnås på et givet tidspunkt i perioden for den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik i forhold til de indikatorer, der indgår i en bestemt målsætning.

j)  "delmål": mellemliggende mål, der skal opnås af en medlemsstat på et givet tidspunkt i perioden for den strategiske plan under den fælles landbrugspolitik for at sikre rettidige fremskridt i forhold til de resultatindikatorer, der indgår i en bestemt målsætning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer definitioner af landbrugsaktivitet, landbrugsareal, støtteberettiget hektar, egentlig landbruger og ung landbruger:

1.  Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer definitioner af landbrugsaktivitet, landbrugsareal, støtteberettiget hektar, aktiv landbruger, ung landbruger og ny landbruger:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  "landbrugsareal" defineres på en måde, så det omfatter både agerjord, permanente afgrøder og permanente græsarealer. Termerne "agerjord", "permanente afgrøder" og "permanente græsarealer" defineres nærmere af medlemsstaterne inden for følgende rammer:

b)  "landbrugsareal" defineres på en måde, så det omfatter både agerjord, permanente afgrøder og permanente græsarealer og skovlandbrugssystemer. Landskabstræk medtages som dele af landbrugsarealet. Termerne "agerjord", "permanente afgrøder", "permanente græsarealer" og "skovlandbrugssystemer" defineres nærmere af medlemsstaterne inden for følgende rammer:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  "agerjord" er arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, herunder arealer, der er omfattet af artikel 22, 23 og 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999²⁸, artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005²⁹, artikel 28 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 65 i nærværende forordning

i)  "agerjord" er arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, og de kan omfatte en kombination af afgrøder og træer og/eller buske i et skovlandbrugssystem med enkeltstående træer, herunder arealer, der er omfattet af artikel 22, 23 og 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999²⁸, artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005²⁹, artikel 28 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 65 i nærværende forordning

__________________

__________________

²⁸Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

²⁸ Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

²⁹Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

²⁹ Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iii)  "permanente græsarealer og permanente græsningsarealer" (sammen omtalt som "permanente græsarealer") er arealer, som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer. Det kan omfatte andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der kan afgræsses eller bruges til produktion af dyrefoder

iii)  "permanente græsarealer og permanente græsningsarealer" (sammen omtalt som "permanente græsarealer") er arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i syv år eller mere samt som, hvor medlemsstaterne beslutter dette, ikke har været pløjet op i fem år eller længere. Det kan omfatte andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der kan afgræsses, og, hvor medlemsstaterne beslutter dette, andre arter, f.eks. buske og/eller træer, der bruges til produktion af dyrefoder, forudsat at græs og andet grøntfoder fortsat er fremherskende. Medlemsstaterne kan også beslutte at betragte følgende som permanente græsarealer:

i) arealer, der kan afgræsses, og som indgår som led i gængse lokale praksisser, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende på græsningsarealer og/eller

ii) arealer, der kan afgræsses, og hvor græs og andet grøntfoder ikke er fremherskende eller ikke forekommer på græsningsarealer

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iiia)  "skovlandbrugssystemer" er arealudnyttelsessystemer, hvor der dyrkes træer på det samme areal, hvor der også drives landbrug

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  for så vidt angår interventionstyper med direkte betalinger defineres "støtteberettiget hektar" på en måde, så det omfatter ethvert af bedriftens landbrugsarealer:

c)  for så vidt angår interventionstyper med direkte betalinger defineres "støtteberettiget hektar" på en måde, så det omfatter ethvert af bedriftens landbrugsarealer, herunder mobile eller stationære midlertidige tekniske anlæg, navnlig bedriftens egne markveje og vandtrug samt rundballer og vådlagte arealer til brug for paludikultur:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  som i løbet af det år, der anmodes om støtte for, anvendes til landbrugsaktivitet, eller som, hvis arealet også anvendes til ikkelandbrugsaktivitet, fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet, eller som står til landbrugerens rådighed. Når det er behørigt begrundet under henvisning til miljøet, kan støtteberettigede hektarer også omfatte visse arealer, der kun anvendes til landbrugsaktivitet hvert andet år

i)  som i løbet af det år, der anmodes om støtte for, anvendes til landbrugsaktivitet, eller som, hvis arealet også anvendes til ikkelandbrugsaktivitet, fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet, eller som står til landbrugerens rådighed. Når det er behørigt begrundet under henvisning til miljøet, kan støtteberettigede hektarer også omfatte visse arealer, der kun anvendes til landbrugsaktivitet hvert tredje år

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Arealer, der anvendes til produktion af hamp, er kun støtteberettigede, hvis de anvendte sorter har et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 %

Arealer, der anvendes til produktion af hamp, er kun støtteberettigede, hvis de anvendte sorter har et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  "egentlig landbruger" defineres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke ydes støtte til personer, hvis landbrugsaktivitet kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske virksomhed, eller hvis vigtigste forretningsaktivitet ikke er landbrugsaktivitet, uden at det dog udelukker landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter. Definitionen skal gøre det muligt at fastsætte, hvilke landbrugere, der ikke betragtes som egentlige landbrugere, på baggrund af betingelser såsom indkomstvurderinger, forbrug af arbejdskraft på bedriften, selskabsformål og/eller optagelse i registre

d)  "aktiv landbruger" defineres af medlemsstaterne på en sådan måde, at det sikres, at der ikke ydes støtte til personer, hvis former for landbrugsaktivitet kun udgør en ubetydelig del af deres samlede økonomiske virksomhed, uden at det dog udelukker landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter. Definitionen bevarer under alle omstændigheder Unionens model med familielandbrug, individuelt eller i grupper, uafhængigt af størrelsen, og kan om nødvendigt tage hensyn til de særlige forhold i regionerne, som er fastlagt i artikel 349 i TEUF. Medlemsstaterne kan vælge fra denne definition at udelukke enkeltpersoner eller virksomheder, der foretager omfattende forarbejdning af landbrugsprodukter, dog ikke grupper af landbrugere.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)  "ung landbruger" defineres på en sådan måde, at definitionen omfatter:

e)  "ung landbruger" defineres på en sådan måde, at definitionen omfatter en aldersgrænse på 40 år og:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  en maksimumsalder, der ikke må overstige 40 år

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iii)  passende uddannelseskrav og/eller krævede kvalifikationer.

iii)  passende uddannelseskrav og/eller kvalifikationer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Når overholdelsen af betingelserne for at være bedriftsleder evalueres, skal medlemsstaterne tage højde for de særlige kendetegn ved partnerskabsordninger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ea)  "ny landbruger" defineres på en sådan måde, at definitionen omfatter:

i) betingelserne for at være "bedriftens driftsleder"

ii) passende uddannelseskrav og/eller kvalifikationer

iii) en aldersbegrænsning på 40 år.

En "ny landbruger" ifølge denne definition må ikke anerkendes som en ”ung landbruger” efter definitionen i litra e).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår bestemmelser, der gør ydelsen af betalinger betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol som omhandlet i stk. 1, litra c), med henblik på at sikre folkesundheden.

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår bestemmelser, der gør ydelsen af betalinger betinget af, at der anvendes certificerede frø af bestemte hampesorter, og at der indføres en procedure for fastlæggelse af hampesorter og verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol som omhandlet i stk. 1, litra c), i nærværende artikel med henblik på at sikre folkesundheden.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Støtte fra EGFL og ELFUL har til formål yderligere at forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fødevarer og landdistrikter og bidrage til at nå følgende overordnede målsætninger om:

Støtte fra EGFL og ELFUL har i forbindelse med målsætningerne for den fælles landbrugspolitik, der er fastsat i artikel 39 i TEUF, til formål yderligere at forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fødevarer og landdistrikter og bidrage til at nå følgende overordnede målsætninger på det økonomiske, miljømæssige og sociale område:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  at fremme en intelligent, robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden

a)  at fremme en moderne, konkurrencedygtig, robust og modstandsdygtig landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden på lang sigt og samtidig sikre modellen med familielandbrug

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  at styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger

b)  at støtte og forbedre miljøbeskyttelsen, biodiversiteten og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimamålsætninger

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  at styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne.

c)  at styrke den socioøkonomiske struktur i landområderne for at bidrage til skabelsen og opretholdelsen af beskæftigelse ved at sikre en bæredygtig indkomst for landbrugere, tilstræbe en rimelig levestandard for hele landbobefolkningen og bekæmpe affolkningen i landdistrikterne, med særlig fokus på de mindre beboede og mindre udviklede regioner og på en afbalanceret territorial udvikling.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Disse målsætninger komplementeres af den tværgående målsætning om at modernisere sektoren ved at fremme og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf.

Disse målsætninger komplementeres af og sammenkobles med den tværgående målsætning om at modernisere sektoren ved at sikre, at landbrugere har adgang til forskning, uddannelse og udveksling af viden samt videnoverførselstjenester, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne, og tilskynde til udbredelsen heraf.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden

a)  at sikre en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i landbrugssektoren i hele Unionen med henblik på at øge fødevaresikkerheden på lang sigt og mangfoldighed i landbruget og samtidig tilvejebringe sikre fødevarer af høj kvalitet til rimelige priser med det formål at vende faldet i antallet af landbrugere og sikre økonomisk bæredygtighed for landbrugsproduktionen i Unionen

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  at øge konkurrenceevnen og styrke markedsorienteringen, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering

b)  at styrke markedsorienteringen på lokale og nationale markeder og på markederne i Unionen og internationalt samt markedsstabiliseringen og risiko- og krisestyringen og at øge den langsigtede konkurrenceevne på landbrugsområdet, forarbejdnings- og afsætningskapaciteten for landbrugsprodukter, med større fokus på kvalitetsdifferentiering, forskning, innovation, teknologi, videnoverførsel og -udveksling og digitalisering samt fremme af landbrugernes adgang til dynamikken i den cirkulære økonomi

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  at forbedre landbrugernes position i værdikæden

c)  at forbedre landbrugernes forhandlingsposition i værdikæderne ved at tilskynde til etablering af sammenslutninger, producentorganisationer og til kollektive forhandlinger samt fremme af korte forsyningskæder og forbedring af gennemsigtigheden på markedet

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt bæredygtig energi

d)  at bidrage til modvirkning af og tilpasning til den globale opvarmning samt fremme anvendelsen af bæredygtig energi og samtidig sikre fødevaresikkerheden i fremtiden ved at reducere drivhusgasemissionerne fra landbrugs- og fødevaresektoren, bl.a. ved hjælp af kulstofbinding i jorden og beskyttelse af skove i overensstemmelse med relevante internationale aftaler

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)  at fremme bæredygtig udvikling og forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft

e)  at fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne såsom vand, jord og luft og samtidig mindske afhængigheden af kemiske stoffer med det formål at nå de mål, som er fastsat i den relevante lovgivning, og belønne landbrugspraksisser og -systemer, der giver flere samtidige miljømæssige fordele, herunder bremsning af ørkendannelse

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f)  at bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber

f)  at bidrage til at vende faldet i biodiversitet, herunder ved at beskytte gavnlig fauna, bl.a. bestøverarter, fremme agrobiodiversitet, miljøtjenester, naturbeskyttelse og skovlandbrug samt bidrage til at forebygge naturrisici og opnå større modstandsdygtighed, genopbygge og bevare jordbund, vandområder, levesteder og landskaber og støtte landbrugssystemer af høj natur- og landskabsmæssig værdi

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g)  at tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne

g)  at tiltrække og støtte unge landbrugere, nye landbrugere, og fremme kvinders deltagelse i landbrugssektoren, især i de mest affolkede områder samt områder med naturbetingede begrænsninger, og fremme uddannelse og erhvervelse af erfaringer i hele Unionen, bæredygtig virksomhedsudvikling og skabelse af job i landdistrikterne

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

h)  at fremme beskæftigelse, vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder bioøkonomien og bæredygtigt skovbrug

h)  at fremme social og territorial samhørighed i landdistrikterne, herunder gennem jobskabelse, vækst, investeringer, social inklusion, bekæmpelse af fattigdom i landdistrikterne og gennem lokaludvikling, herunder lokale tjenester af høj kvalitet til landdistrikterne, med særlig fokus på områder med naturbetingede begrænsninger, at fremme anstændige leve-, arbejds- og økonomiske vilkår, diversificering af aktiviteter og indtægter, herunder agroturisme, bioøkonomi, cirkulær økonomi og bæredygtigt skovbrug, samtidig med at der sikres ligestilling mellem kønnene, at fremme lige muligheder i landområderne gennem specifikke støtteforanstaltninger og anerkendelse af kvinders arbejde inden for landbrug, kunsthåndværk, turisme og lokale tjenesteydelser

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i)  at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt til dyrevelfærd.

i)  at forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til sikre, nærende og bæredygtige fødevarer af høj kvalitet, økologisk landbrug, madspild samt miljømæssig bæredygtighed, antimikrobiel resistens og forbedret dyresundhed og dyrevelfærd samt øget social bevidsthed om vigtigheden af landbrugs- og landdistrikter og samtidig bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  I forbindelse med opfyldelsen af disse specifikke målsætninger ved hjælp af EU-landbrugsstøtte sikrer medlemsstaterne forenkling og performance.

2.  Med henblik på opnåelsen af specifikke målsætninger sikrer medlemsstaterne og Kommissionen, at EU-landbrugsstøtten skaber resultater og forenkles for de endelige støttemodtagere ved at reducere den administrative byrde og samtidig sikre ikkeforskelsbehandling blandt støttemodtagerne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Opfyldelsen af målsætningerne i artikel 5 og 6, stk. 1, vurderes ved hjælp af fælles indikatorer vedrørende output, resultater og indvirkning. Det fælles sæt indikatorer omfatter:

Opfyldelsen af målsætningerne i artikel 5 og 6, stk. 1, vurderes ved hjælp af fælles indikatorer vedrørende output, resultater og indvirkning og baseres på officielle informationskilder. Det fælles sæt indikatorer omfatter:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  resultatindikatorer vedrørende de relevante specifikke målsætninger, som er brugt til fastlæggelsen af kvantificerede delmål og mål i forbindelse med de specifikke målsætninger i de strategiske planer og til vurdering af fremskridtene hen mod virkeliggørelse af målene. Indikatorerne vedrørende de specifikke miljø- og klimamålsætninger kan omfatte interventioner, som er en del af relevante nationale miljø- og klimaplanlægningsinstrumenter, der udspringer af EU-lovgivning opført i bilag XI

b)  resultatindikatorer vedrørende de relevante specifikke målsætninger, som er brugt til fastlæggelsen af kvantificerede delmål og mål i forbindelse med de specifikke målsætninger i de strategiske planer og til vurdering af fremskridtene hen mod virkeliggørelse af målene. Indikatorerne vedrørende de specifikke miljø- og klimamålsætninger kan omfatte interventioner, som bidrager til de forpligtelser, der udspringer af EU-lovgivning opført i bilag XI

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  effektindikatorer vedrørende målsætningerne i artikel 5 og 6, stk. 1, som er brugt i forbindelse med de strategiske planer og den fælles landbrugspolitik.

c)  effektindikatorer vedrørende målsætningerne i artikel 5 og 6, stk. 1, som er brugt i forbindelse med de strategiske planer, under hensyntagen til eksterne faktorer uden for den fælles landbrugspolitik.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer udspecificere de i bilag I indeholdte output- og resultatindikatorer i en mere detaljeret oversigt i forbindelse med særlige nationale og regionale forhold.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 om ændring af bilag I med henblik på at tilpasse de fælles output-, resultat- og effektindikatorer, når der er gjort erfaringer med deres anvendelse, og, hvis det er nødvendigt, tilføje nye indikatorer.

2.  Kommissionen foretager en fyldestgørende vurdering af effektiviteten af output-, resultat- og effektindikatorerne i bilag I inden udgangen af det tredje år af anvendelsen af de strategiske planer.

Kommissionen tillægges beføjelse til på baggrund af den vurdering at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 om ændring af bilag I med henblik på, hvis det er nødvendigt, at tilpasse de fælles indikatorer, idet der tages hensyn til de erfaringer, der er høstet i forbindelse med gennemførelsen af nærværende forordnings politik.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne når de i afsnit II omhandlede målsætninger ved at fastlægge interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i kapitel II, III og IV i dette afsnit, i overensstemmelse med de fælles krav i dette kapitel.

Medlemsstaterne og i givet fald regionerne når de i afsnit II omhandlede målsætninger ved at fastlægge interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i kapitel II, III og IV i dette afsnit, i overensstemmelse med de fælles krav i dette kapitel.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne udformer de i deres strategiske planer fastlagte interventioner i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten.

Medlemsstaterne udformer – i givet fald i samarbejde med regionerne – de i deres strategiske planer fastlagte interventioner i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne udformes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, er forenelige med det indre marked og ikke er konkurrenceforvridende.

Medlemsstaterne sikrer – i givet fald i samarbejde med regionerne – at interventionerne udformes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier og ikke er til hinder for et velfungerende indre marked.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter den lovgivningsmæssige ramme for tildelingen af støtte fra Unionen til støttemodtagere i henhold til deres strategiske planer og i overensstemmelse med principperne og kravene i denne forordning og forordning (EU) [HzR].

Medlemsstaterne fastsætter – i givet fald i samarbejde med regionerne – den lovgivningsmæssige ramme for tildelingen af støtte fra Unionen til støttemodtagere i henhold til deres strategiske planer og i overensstemmelse med principperne og kravene i denne forordning og forordning (EU) [HzR].

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 9a

Integrering af et kønsaspekt

Medlemsstaterne sikrer, at der integreres et kønsaspekt under både udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af de strategiske planer med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe kønsdiskrimination.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

-1.  Kommissionen sikrer, at medlemsstaternes strategiske planer er i overensstemmelse med forpligtelserne i forhold til verdenshandelsorganisationen (WTO).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at de interventioner, som er baseret på de interventionstyper, der er fastsat i bilag II til denne forordning, herunder definitionerne i artikel 3 og de i artikel 4 omhandlede definitioner, der skal fastsættes i de strategiske planer, overholder bestemmelserne i bilag 2, stk. 1, i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug ("WTO-aftalen om landbrug").

De interventioner, som er baseret på de interventionstyper, der er fastsat i bilag II til denne forordning, herunder definitionerne i artikel 3 og de i artikel 4 omhandlede definitioner, der skal fastsættes i de strategiske planer, skal overholde bestemmelserne i bilag 2, stk. 1, i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug ("WTO-aftalen om landbrug").

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne sikrer, at interventioner baseret på afgrødespecifik betaling for bomuld som omhandlet i kapitel II, afdeling 3, underafdeling 2, i dette afsnit, overholder bestemmelserne i artikel 6, stk. 5, i WTO-aftalen om landbrug.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer en række betingelser i henhold til hvilke, støttemodtagere pålægges en administrativ sanktion, hvis de modtager direkte betalinger i henhold til kapitel II i dette afsnit, eller årlige præmier i henhold til artikel 65, 66 og 67, og ikke opfylder de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand fastsat i den strategiske plan, jf. bilag III, for så vidt angår følgende specifikke områder:

1.  Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer en række betingelser, som svarer til de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bilag III, der er fastsat i den strategiske plan, for så vidt angår følgende specifikke områder:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  klima og miljø

a)  klima og miljø, herunder vandkvalitet, jordbundsbevaring og biodiversitet

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  De bestemmelser om administrative sanktioner, der skal indeholdes i de strategiske planer, skal opfylde kravene i afsnit IV, kapitel IV, i forordning (EU) [HzR].

2.  De bestemmelser om et effektivt system af administrative sanktioner, der er fastsat i afsnit IV, kapitel IV, i forordning (EU) [HzR], finder anvendelse på de støttemodtagere, som modtager direkte betalinger i overensstemmelse med kapitel II i dette afsnit eller årlige præmier i overensstemmelse med artikel 65, 66 og 67, hvis bestemmelserne om konditionalitet indeholdt i stk. 1 ikke er opfyldt.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning vedrørende midlertidige undtagelser fra bestemmelserne om konditionalitet i forbindelse med sygdomsepidemier, ugunstige vejrforhold, katastrofale hændelser eller naturkatastrofer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, herunder arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne fastlægger på nationalt eller regionalt plan minimumsstandarder for støttemodtagere for god landbrugs- og miljømæssig stand i overensstemmelse med hovedmålsætningen for de enkelte standarder som omhandlet i bilag III, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer.

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, herunder arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne fastlægger i samråd med relevante interessenter på nationalt eller, hvis det er relevant, regionalt plan minimumsstandarder for støttemodtagere for god landbrugs- og miljømæssig stand i overensstemmelse med hovedmålsætningen for de enkelte standarder som omhandlet i bilag III, for så vidt som det er relevant, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds-, vand- og klimaforhold, særlige agronomiske og økologiske karakteristika ved forskellige produktioner, forskelle mellem etårige afgrøder, permanente afgrøder og andre former for specialiseret produktion, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, vekseldrift, lokal og traditionel landbrugspraksis og landbrugsstrukturer, ved at sikre, at arealerne bidrager til de specifikke mål som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvad angår hovedmålsætningerne i bilag III kan medlemsstaterne fastsætte yderligere standarder i tillæg til disse. Medlemsstaterne fastsætter imidlertid ikke minimumsstandarder for andre hovedmålsætninger end de i bilag III fastsatte hovedmålsætninger.

2.  For at beskytte ensartetheden i den fælles landbrugspolitik og sikre lige vilkår, og hvad angår hovedmålsætningerne i bilag III, må medlemsstaterne ikke fastsætte yderligere standarder i tillæg til disse, i betingelserne inden for rammerne af konditionalitetssystemet. Medlemsstaterne fastsætter derudover ikke minimumsstandarder for andre hovedmålsætninger end de i bilag III fastsatte hovedmålsætninger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne opretter et system med henblik på at stille den i bilag III omhandlede database for bedriftsbæredygtighed i forbindelse med næringsstoffer, jf. kravene til indhold og funktionalitet beskrevet i bilaget, til rådighed for støttemodtagerne, som anvender dette værktøj.

udgår

Kommissionen kan bistå medlemsstaterne ved udformningen af denne database og i forbindelse med den nødvendige lagring og krav til behandling af data.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a.  Medlemsstaterne kan godkende praksisser, som svarer til, hvad der er indeholdt i bestemmelserne i stk. 1, der fastsættes i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt via en delegeret retsakt som omhandlet i stk. 4, forudsat at de pågældende praksisser er til gavn for klimaet og miljøet i tilsvarende eller højere grad end én eller flere af de praksisser, som er omhandlet i stk. 1. Sådanne praksisser omfatter:

a) forpligtelser i henhold til artikel 65 eller artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013

b) forpligtelser i henhold til artikel 28 i nærværende forordning

c) nationale eller regionale miljøcertificeringsordninger, herunder dem til certificering af overholdelsen af national miljølovgivning, som er mere vidtgående end de obligatoriske standarder i bilag III til denne forordning, der er udarbejdet med henblik på at opfylde målene for jord- og vandkvalitet, biodiversitet, bevarelse af landskabet og målene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3b.  Landbrugere, som lever op til kravene i forordning (EU) 2018/848 om økologisk landbrug, skal i kraft heraf anses for at overholde krav 1, 8, og 9 i normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som er fastlagt i bilag III til nærværende forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3c.  Regionerne i Unionens yderste periferi som defineret i henhold til artikel 349 i TEUF og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013, undtages fra krav 1, 2, 8 og 9 i normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand, som er fastlagt i bilag III til nærværende forordning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3d.  Medlemsstaterne sender, i givet fald ved hjælp af elektroniske midler, de berørte støttemodtagere en liste over de krav og standarder, der skal finde anvendelse på bedriftsplan, samt klare og præcise oplysninger herom.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår bestemmelserne om god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder fastlæggelse af elementerne i metoden til bestemmelse af andelen af permanente græsarealer, referenceåret og omregningssatsen under normen for god landbrugs- og miljømæssig stand 1 (GLM 1) som omhandlet i bilag III, formatet og de resterende mindstekrav til elementer og funktionaliteter i databasen for bedriftsbæredygtighed.

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår bestemmelserne om:

a) yderligere elementer i metoden til bestemmelse af andelen af permanente græsarealer og omregningssatsen under normen for god landbrugs- og miljømæssig stand 1 (GLM 1) som omhandlet i bilag III

b) kriterier for fastlæggelse af tilsvarende foranstaltninger

c) bestemmelser til fastlæggelse af passende krav til nationale eller regionale certificeringsordninger som omhandlet i stk. 3a, litra c), herunder de garantier, som disse ordninger tilbyder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer en ordning om rådgivning af landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, med henblik på rådgivning om arealforvaltning og bedriftsforvaltning ("bedriftsrådgivningstjenester").

1.  Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer en ordning om uafhængig rådgivning af god kvalitet til landbrugere og andre modtagere af EU-landbrugsstøtte, med henblik på rådgivning om arealforvaltning og bedriftsforvaltning ("bedriftsrådgivningstjenester"), som i givet fald baseres på allerede eksisterende ordninger på medlemsstatsplan. Medlemsstaterne tildeler et passende budget til finansiering af disse tjenester og indarbejder en kort beskrivelse af disse tjenester i de nationale strategiske planer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Bedriftsrådgivningstjenesterne dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og bidrager med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er fremskaffet på baggrund af forskning og innovation. De integreres i de indbyrdes forbundne tjenester inden for landbrugsrådgivning, forskning, landbrugsorganisationer og andre relevante interessenter, der udgør de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk ("AKIS").

2.  Bedriftsrådgivningstjenesterne dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension og bidrager med ajourført teknologisk og videnskabelig viden, der er fremskaffet på baggrund af forskning og innovation under hensyntagen til traditionelle landbrugspraksisser og teknikker. De integreres i de indbyrdes forbundne tjenester inden for bedriftsrådgivningsnetværk, forskning, landbrugsorganisationer, kooperative foretagender og andre relevante interessenter, der udgør de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk ("AKIS").

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne sikrer, at den bedriftsrådgivning, der ydes, er upartisk, og at konsulenterne ikke er involveret i interessekonflikter.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at den bedriftsrådgivning, der ydes, er upartisk, at den er tilpasset de mange forskellige produktionsmetoder og bedrifter, og at konsulenterne ikke er involveret i interessekonflikter.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a.  Medlemsstaterne sikrer, at bedriftsrådighedstjenesterne er udstyret til at yde rådgivning både inden for produktion og levering af offentlige goder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Bedriftsrådgivningstjenesterne dækker mindst følgende:

4.  Bedriftsrådgivningstjenesterne, der oprettes af medlemsstaten, dækker mindst følgende:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  alle krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser, som gælder for landbrugere og andre støttemodtagere, der er fastsat i de strategiske planer, herunder krav og standarder under konditionalitet og betingelser for støtteordninger samt oplysninger om finansielle instrumenter og forretningsplaner udarbejdet i henhold til de strategiske planer

a)  alle krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser, som gælder for landbrugere og andre støttemodtagere, der er fastsat i de strategiske planer, herunder krav og standarder under konditionalitet, økoordninger, miljø-, klima- og andre forvaltningsforpligtelser i henhold til artikel 65, og betingelser for støtteordninger samt oplysninger om finansielle instrumenter og forretningsplaner udarbejdet i henhold til de strategiske planer

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  risikostyring som omhandlet i artikel 70

d)  risikoforebyggelse og -styring

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fa)  teknikker til optimering af produktionssystemernes økonomiske resultater, forbedring af konkurrenceevnen, markedsorientering, korte forsyningskæder og fremme af iværksætterånd

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fb)  særlig rådgivning til landbrugere, der etablerer sig for første gang

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fc)  sikkerhedsstandarder og trivsel i landbrugssamfund

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fd)  bæredygtig næringsstofforvaltning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fe)  forbedring af bedste agroøkologiske og skovlandbrugsmæssige metoder og teknikker på både landbrugs- og skovarealer

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ff)  fokus på producentorganisationer og andre grupper af landbrugere

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fg)  bistand til landbrugere, der ønsker at omlægge produktionen, især som følge af ændringer i forbrugernes efterspørgsel, med rådgivning om, hvad der i givet fald kræves af nye færdigheder og nyt udstyr

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fh)  bistand til planlægning af jordmobilitet og generationsskifte

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fi)  alle landbrugspraksisser, der gør det muligt at reducere anvendelsen af gødning og plantebeskyttelsesmidler ved at fremme naturlige metoder til forbedring af jordens frugtbarhed og bekæmpelse af skadegørere og

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

fj)  forbedring af modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4a.  Uden at dette berører den nationale lovgivning og andre relevante bestemmelser i EU-retten, må personer og enheder, der står for rådgivningstjenester, ikke videregive personlige eller forretningsmæssige oplysninger og data om den pågældende landbruger eller støttemodtager, som er blevet indhentet i forbindelse med rådgivningen, til andre end den landbruger, der modtager rådgivning, medmindre det drejer sig om overtrædelser, som i henhold til Unionens lovgivning eller national lovgivning er omfattet af en obligatorisk indberetning til en offentlig myndighed.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4b.  Medlemsstaterne sikrer endvidere ved hjælp af en passende offentlig procedure, at rådgivere, der arbejder inden for landbrugsrådgivningen, er passende kvalificeret og regelmæssigt bliver efteruddannet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  ordninger til gavn for klimaet og miljøet.

d)  ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden og

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

da)  ordninger til styrkelse af konkurrenceevnen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne nedsætter beløbet for de direkte betalinger, der ydes til landbrugere i henhold til dette kapitel for et givet kalenderår, og som overstiger 60 000 EUR, således:

1.  Medlemsstaterne nedsætter beløbet for de direkte betalinger, der ydes til landbrugere i henhold til dette kapitel for et givet kalenderår, når dette beløb overstiger tærsklen på 100 000 EUR.

a)  med mindst 25 % for tranchen mellem 60 000 EUR og 75 000 EUR

b)  med mindst 50 % for tranchen mellem 75 000 EUR og 90 000 EUR

c)  med mindst 75 % for tranchen mellem 90 000 EUR og 100 000 EUR

d)  med 100 % for det beløb, der overstiger 100 000 EUR.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Inden medlemsstaterne anvender stk. 1, trækker de følgende fra beløbet for de direkte betalinger, der ydes til en landbruger i henhold til dette kapitel for et givet kalenderår:

Inden medlemsstaterne anvender stk. 1, kan de trække følgende fra beløbet for de direkte betalinger, der ydes til en landbruger i henhold til dette kapitel for et givet kalenderår:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  lønninger knyttet til en landbrugsaktivitet, som landbrugeren har anmeldt, inkl. skatter og arbejdsmarkedsbidrag, og

a)  50 % af lønninger knyttet til en landbrugsaktivitet, som landbrugeren har anmeldt, inkl. skatter og arbejdsmarkedsbidrag,

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  de tilsvarende omkostninger til almindelig og ulønnet arbejdskraft knyttet til en landbrugsaktivitet, der udføres af personer, som arbejder på den pågældende bedrift, men som ikke får løn herfor, eller som får mindre i løn end den godtgørelse, der normalt betales for de pågældende tjenesteydelser, men som får andel i bedriftens økonomiske resultat.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ba)  direkte støtte som omhandlet i artikel 27 og artikel 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved beregningen af de i litra a) og b) omhandlede beløb anvender medlemsstaterne den gennemsnitlige standardløn knyttet til en landbrugsaktivitet på nationalt eller regionalt plan ganget med antal årsværk opgivet af den pågældende landbruger.

Ved beregningen af de i litra a) omhandlede beløb anvender medlemsstaterne den egentlige lønudgift eller den gennemsnitlige standardløn knyttet til en landbrugsaktivitet og tilknyttede aktiviteter på nationalt eller regionalt plan ganget med antal årsværk opgivet af den pågældende landbruger. Medlemsstaterne kan benytte indikatorer for standardlønomkostninger, der er knyttet til forskellige typer bedrifter eller referenceindekser for jobskabelse efter bedriftstype.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det anslåede resultat af nedsættelsen af betalinger bidrager i stedet primært til finansieringen af supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed og derefter til andre interventioner med afkoblede direkte betalinger.

Det anslåede resultat af nedsættelsen af betalinger skal fortrinsvist finansiere supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed og derefter til andre interventioner med afkoblede direkte betalinger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne kan også anvende hele eller en del af resultatet til finansiering af interventionstyper under ELFUL, jf. kapitel IV, i form af overførsler. En sådan overførsel til ELFUL fremgår af de finansielle tabeller i den strategiske plan og kan revideres i 2023, jf. artikel 90. Den er ikke underlagt maksimumsbegrænsningerne for overførsel af midler fra EGFL til ELFUL, jf. artikel 90.

Medlemsstaterne kan også anvende hele eller en del af resultatet til finansiering af interventionstyper under ELFUL, jf. kapitel IV, i form af overførsler. En sådan overførsel til ELFUL fremgår af de finansielle tabeller i den strategiske plan og kan revideres i 2024, jf. artikel 90.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a.  I tilfælde af en juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer kan medlemsstaterne anvende den nedsættelse, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår medlemmer af de pågældende juridiske personer eller sammenslutninger, hvis den nationale lovgivning tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som driftsleder, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller sammenslutningers landbrugsstrukturer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3b.  Såfremt en medlemsstat yder landbrugere supplerende omfordelingsindkomststøtte i henhold til artikel 26 og i forbindelse hermed bruger mindst 10 % af sin finansielle tildeling til direkte betalinger som fastsat i bilag IV, kan den beslutte ikke at anvende denne artikel.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3c.  Der gives ikke fordele i form af undgåelse af nedsættelser af betalingen til landbrugere, om hvem det er fastslået, at de kunstigt har skabt betingelser for at undgå virkningerne af denne artikel.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning for så vidt angår fastlæggelsen af et harmoniseret grundlag for beregningen af nedsættelse af betalinger som omhandlet i stk. 1 med henblik på at sikre en korrekt fordeling af midlerne til de berettigede støttemodtagere.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne yder afkoblede direkte betalinger på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.

1.  Medlemsstaterne yder afkoblede direkte betalinger til aktive landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter en arealtærskel og yder kun afkoblede direkte betalinger til egentlige landbrugere, hvis støtteberettigede areal på den bedrift, hvortil der er ansøgt om direkte betalinger, overstiger denne tærskel.

Medlemsstaterne fastsætter en arealtærskel og/eller en minimumsgrænse for direkte betalinger og yder kun afkoblede direkte betalinger til aktive landbrugere, hvis støtteberettigede areal for direkte betalinger og/eller mængder er lig med eller overstiger disse tærskler.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved fastsættelsen af en arealtærskel søger medlemsstaten at sikre, at der kun kan ydes afkoblede direkte betalinger til egentlige landbrugere, hvis:

Ved fastsættelsen af en arealtærskel eller en minimumsgrænse for direkte betalinger søger medlemsstaten at sikre, at der kun kan ydes direkte betalinger til aktive landbrugere, hvis:

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  forvaltningen af de pågældende betalinger ikke medfører en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, og

a)  forvaltningen af de pågældende betalinger, som er lig med eller overstiger ovennævnte tærskelværdier, ikke medfører en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, og

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  de pågældende beløb effektivt bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 6, stk. 1, som afkoblede direkte betalinger er knyttet til.

b)  de modtagne beløb, der overskrider den fastsatte tærskel, bidrager effektivt til opfyldelsen af målsætningerne i artikel 6, stk. 1, som afkoblede direkte betalinger er knyttet til.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  De pågældende medlemsstater kan beslutte ikke at anvende stk. 1 på regionerne i den yderste periferi og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

3.  De pågældende medlemsstater kan beslutte ikke at anvende denne artikel på regionerne i den yderste periferi og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav og på øgruppen Balearerne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a.  I særlige situationer, hvor landbrugerne på grund af landbrugssystemets beskaffenhed ikke råder over arealer, men modtager støtte i form af grundbetaling, når denne forordning træder i kraft, vil den grundlæggende indkomststøtte bestå af et beløb pr. bedrift.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Med forbehold af artikel 19-24 ydes den grundlæggende indkomststøtte for hver støtteberettiget hektar anmeldt af en egentlig landbruger.

3.  Med forbehold af artikel 19-24 ydes den grundlæggende indkomststøtte for hver støtteberettiget hektar anmeldt af en aktiv landbruger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaten kan beslutte at differentiere beløbet for den grundlæggende indkomststøtte pr. hektar for forskellige grupper af områder, der har socioøkonomiske eller agronomiske forhold, der ligner hinanden.

2.  Medlemsstaten kan beslutte at differentiere beløbet for indkomststøtte pr. hektar i forhold til forskellige grupper af arealer ud fra socioøkonomiske, miljømæssige eller agronomiske forhold. Medlemsstaten kan beslutte at øge beløbene til regioner med naturbetingede eller områdespecifikke ulemper samt affolkede områder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a.  Medlemsstaten kan fastsætte mekanismer, der begrænser antallet af nationale støtteberettigede hektarer, der kan modtage støtte, på grundlag af en referenceperiode, der er fastsat af medlemsstaten.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis medlemsstater, der anvender grundbetalingsordningen, jf. afsnit III, kapitel I, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, beslutter ikke at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, udløber de betalingsrettigheder, der er tildelt i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013, den 31. december 2020.

2.  Hvis medlemsstater, der anvender grundbetalingsordningen, jf. afsnit III, kapitel I, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, beslutter ikke at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, udløber de betalingsrettigheder, der er tildelt i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013, den 31. december 2022. Medlemsstater, der allerede har afsluttet den interne tilpasningsproces for betalingsrettigheder, kan beslutte at lade betalingsrettighederne udløbe på et tidligere tidspunkt.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne fastsætter enhedsværdien af betalingsrettigheder før konvergens i henhold til denne artikel ved at justere værdien af betalingsrettighederne proportionelt med deres værdi som fastsat i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 for ansøgningsåret 2020 og den forbundne betaling for praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet, jf. afsnit III, kapitel III, i nævnte forordning for ansøgningsåret 2020.

1.  Medlemsstaterne fastsætter enhedsværdien af betalingsrettigheder før konvergens i henhold til denne artikel ved at justere værdien af betalingsrettighederne proportionelt med deres værdi som fastsat i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 for ansøgningsåret 2021 og den forbundne betaling for praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet, jf. afsnit III, kapitel III, i nævnte forordning for ansøgningsåret 2021.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Hvis værdien af betalingsrettigheder som fastsat i henhold til stk. 2 ikke er ens i en medlemsstat eller inden for en gruppe af områder, jf. artikel 18, stk. 2, sikrer medlemsstaten konvergens af værdien af betalingsrettigheder hen mod en ens enhedsværdi senest inden ansøgningsåret 2026.

4.  Hvis værdien af betalingsrettigheder som fastsat i henhold til stk. 2 ikke er ens i en medlemsstat eller inden for en gruppe af områder, jf. artikel 18, stk. 2, sikrer medlemsstaten fuld konvergens af værdien af betalingsrettigheder hen mod en ens enhedsværdi senest inden ansøgningsåret 2026.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Med henblik på stk. 4 sikrer medlemsstaterne senest for ansøgningsåret 2026, at alle betalingsrettigheder har en værdi på mindst 75 % af det gennemsnitlige fastlagte enhedsbeløb for grundlæggende indkomststøtte for ansøgningsåret 2026 som fastsat i de strategiske planer, der fremsendes i henhold til artikel 106, stk. 1, for medlemsstaten eller for gruppen af områder, jf. artikel 18, stk. 2.

5.  Med henblik på stk. 4 sikrer medlemsstaterne senest for ansøgningsåret 2024, at alle betalingsrettigheder har en værdi på mindst 75 % af det gennemsnitlige fastlagte enhedsbeløb for grundlæggende indkomststøtte for ansøgningsåret 2024 som fastsat i de strategiske planer, der fremsendes i henhold til artikel 106, stk. 1, for medlemsstaten eller for gruppen af områder, jf. artikel 18, stk. 2.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5a.  Med henblik på stk. 4 sikrer medlemsstaterne senest for det sidste ansøgningsår i programmeringsperioden, at alle betalingsrettigheder har en værdi på 100 % af det gennemsnitlige fastlagte enhedsbeløb for grundlæggende indkomststøtte for ansøgningsåret 2026 som fastsat i den strategiske plan, der fremsendes i henhold til artikel 106, stk. 1, for medlemsstaten eller for gruppen af områder, jf. artikel 18, stk. 2.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7.  Nedsættelserne som omhandlet i stk. 6 fastsættes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier. Med forbehold af den minimumssats, der er fastsat i henhold til stk. 5, kan sådanne kriterier omfatte et maksimum for nedsættelsen, der for sin del ikke må være lavere end 30 %.

7.  Nedsættelserne som omhandlet i stk. 6 fastsættes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier. Med forbehold af den minimumssats, der er fastsat i henhold til stk. 5, kan sådanne kriterier omfatte et maksimum for nedsættelsen, der for sin del ikke må være lavere end 30 % pr. år.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne yder grundlæggende indkomststøtte til egentlige landbrugere, der i deres kapacitet af ejer eller forpagter råder over betalingsrettigheder, når disse betalingsrettigheder aktiveres. Medlemsstaterne sikrer, at egentlige landbrugere for at aktivere betalingsrettigheder anmelder de støtteberettigede hektarer, der ledsager en betalingsrettighed.

1.  Medlemsstaterne yder grundlæggende indkomststøtte til landbrugere, der i deres kapacitet af ejer eller forpagter råder over betalingsrettigheder, når disse betalingsrettigheder aktiveres. Medlemsstaterne sikrer, at aktive landbrugere for at aktivere betalingsrettigheder anmelder de støtteberettigede hektarer, der ledsager en betalingsrettighed.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstater, der beslutter at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, forvalter en national reserve.

1.  Medlemsstater, der beslutter at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, fastsætter en national reserve, svarende til en maksimumssats på 3 % af de tildelinger, der er fastsat i bilag VII.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2a.  Medlemsstaterne kan overskride den i stk. 1 angivne procentsats, når det er nødvendigt for at dække behovene for tildelinger i henhold til stk. 4, litra a) og b), samt stk. 5.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne sikrer, at betalingsrettighederne fra denne reserve kun tildeles egentlige landbrugere.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at betalingsrettighederne fra denne reserve kun tildeles aktive landbrugere.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  unge landbrugere som for nylig har etableret en bedrift for første gang

a)  unge landbrugere som for nylig har etableret en bedrift for første gang eller

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  landbrugere som for nylig har etableret en bedrift for første gang, som fungerer som driftsleder, og som har den rette uddannelse eller har erhvervet de nødvendige kvalifikationer som fastsat af medlemsstaterne i forbindelse med definitionen af ung landbruger.

b)  landbrugere som for nylig har etableret en bedrift for første gang, som fungerer som driftsleder, og som har den rette uddannelse eller har erhvervet de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ba)  Hvad angår litra a) og b) i det første afsnit i dette stykke kan medlemsstaterne prioritere kvinder med henblik på at bidrage til opfyldelsen af målsætningen i henhold til artikel 6, stk. 1, litra h).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4a.  Medlemsstaterne kan også ved hjælp af objektive og ikkediskriminerende kriterier identificere andre tilfælde, som ifølge den vurdering af behovene, der er beskrevet i artikel 96, er mere sårbare eller mere relevante med henblik på at nå de specifikke målsætninger som fastsat i artikel 6, samt landbrugere, som for nylig er begyndt at udnytte arealer under kollektiv forvaltning.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Medlemsstaterne tildeler betalingsrettigheder til, eller forhøjer værdien af de eksisterende betalingsrettigheder, som egentlige landbrugere råder over i medfør af en endelig domstolsafgørelse eller en endelig forvaltningsakt truffet af den kompetente myndighed i en medlemsstat. Medlemsstaterne sikrer, at disse egentlige landbrugere modtager det antal og den værdi af betalingsrettigheder, der er fastlagt i den pågældende afgørelse eller akt på en dato, der fastsættes af medlemsstaten.

5.  Medlemsstaterne tildeler betalingsrettigheder til, eller forhøjer værdien af de eksisterende betalingsrettigheder, som aktive landbrugere råder over i medfør af en endelig domstolsafgørelse eller en endelig forvaltningsakt truffet af den kompetente myndighed i en medlemsstat. Medlemsstaterne sikrer, at disse aktive landbrugere modtager det antal og den værdi af betalingsrettigheder, der er fastlagt i den pågældende afgørelse eller akt på en dato, der fastsættes af medlemsstaten.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5a.  Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til en lineær forøgelse af den grundlæggende indkomststøtte eller med henblik på opfyldelsen af specifikke målsætninger som fastsat i artikel 6, stk. 1, på grundlag af ikkediskriminerende kriterier, forudsat at der er tilstrækkelige midler til rådighed til de i denne artikels stk. 4 og 5 fastsatte tildelinger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 23

udgår

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning med bestemmelser om:

a)  oprettelse af reserven

b)  adgang til reserven

c)  anmeldelsens indhold og kravene til aktivering af betalingsrettigheder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Bortset fra overdragelse ved arv eller arveforskud kan betalingsrettigheder kun overdrages til en egentlig landbruger.

1.  Bortset fra overdragelse ved arv eller arveforskud kan betalingsrettigheder kun overdrages til en aktiv landbruger.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a.  Betalingsrettigheder kan ikke tildeles en markedsværdi.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Udbetaling af runde beløb til små bedrifter

En forenklet ordning for små bedrifter

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne kan yde betalinger til mindre bedrifter som defineret af medlemsstaterne i form af et rundt beløb, der erstatter de direkte betalinger omhandlet i denne afdeling og afdeling 3 i dette kapitel. Medlemsstaterne indarbejder denne intervention i deres strategiske planer som valgfri for landbrugerne.

Medlemsstaterne indfører en forenklet ordning for mindre bedrifter, som søger om støtte til en værdi på op til 1 250 EUR. Denne ordning kan bestå af et fast beløb, der erstatter de direkte betalinger omhandlet i denne afdeling og afdeling 3 i dette kapitel, eller en hektarbetaling, der kan differentieres mellem områder og er defineret i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2. Medlemsstaterne indarbejder denne intervention i deres strategiske planer som valgfri for landbrugerne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a.   Landbrugere, som ønsker at deltage i den forenklede ordning, skal senest på en dato, som fastsættes af medlemsstaten, indgive en ansøgning, uden at dette forhindrer medlemsstaterne i automatisk at inkludere de landbrugere, der opfylder betingelserne, og give dem mulighed for at trække sig ud af ordningen inden for en konkret tidsfrist.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1b.   I forhold til landbrugere, der deltager i den forenklede ordning, kan medlemsstaterne anvende forenklet konditionalitetskontrol som fastsat i artikel 84 i forordning (EU) [HzR].

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1c.   Medlemsstaterne kan indføre regler og tjenester til reduktion af administrative omkostninger, der hjælper små bedrifter til at samarbejde.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1d.   Medlemsstaterne sikrer, at der ikke gives fordele i henhold til denne artikel til landbrugere, hvis det bliver fastslået, at de efter den 1. juni 2018 kunstigt har skabt betingelserne for at kunne nyde godt af betalingerne til mindre bedrifter.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne sikrer omfordelingen af støtte fra større til mindre eller mellemstore bedrifter, idet de yder omfordelingsindkomststøtte i form af en årlig, afkoblet betaling pr. støtteberettiget hektar til landbrugere, som har ret til en betaling i henhold til bestemmelserne om grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i artikel 17.

2.  Medlemsstaterne sikrer en fair omfordeling af støtte fra større til mindre eller mellemstore bedrifter, idet de yder omfordelingsindkomststøtte i form af en årlig, afkoblet betaling pr. støtteberettiget hektar til landbrugere, som har ret til en betaling i henhold til bestemmelserne om grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i artikel 17.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne fastsætter et beløb pr. hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller af hektarer samt det maksimale antal hektarer pr. landbruger, som der kan ydes omfordelingsindkomststøtte til.

3.  Medlemsstaterne fastsætter en betaling svarende til et beløb pr. hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller af hektarer. De kan differentiere disse beløb efter område, jf. artikel 18, stk. 2.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a.  Omfordelingsbetalingen pr. hektar må ikke overstige 65 % af den grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed i overensstemmelse med det nationale gennemsnit eller gennemsnittet for et givet område, ganget med antal støtteberettigede hektarer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3b.  Antallet af støtteberettigede hektarer pr. landbruger må ikke overstige den nationale gennemsnitlige størrelse af bedrifter eller den gennemsnitlige størrelse af bedrifter i de områder, der er defineret i henhold til artikel 18, stk. 2. Medlemsstaterne giver adgang til den pågældende betaling fra bedriftens første støtteberettigede hektar.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3c.  Medlemsstaterne fastlægger ikkediskriminerende kriterier ud fra målsætningen i artikel 6, stk. 1, litra a), for beregningen af det beløb, der skal tildeles som supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed i forbindelse med de strategiske planer, og fastsætter også et finansielt loft over omfordelingsbetalinger til bedrifterne. Medlemsstaterne tager hensyn til bedriftens gennemsnitlige indkomst på nationalt eller regionalt plan. I forbindelse med fordelingskriterierne tager de også hensyn til de naturbetingede og specifikke begrænsninger, som nogle regioner, herunder øområder, står over for i forbindelse med udviklingen af deres landbrugsaktivitet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Det beløb pr. hektar, der er planlagt for et givet ansøgningsår, må ikke overstige det nationale gennemsnitlige beløb for direkte betalinger pr. hektar.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Det nationale gennemsnitlige beløb for direkte betalinger pr. hektar defineres som forholdet mellem det nationale loft for direkte betalinger for et givet ansøgningsår som fastsat i bilag IV og de samlede planlagte output for grundlæggende indkomststøtte for det pågældende ansøgningsår, udtrykt i antal hektarer.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5a.  Hvor det drejer sig om en juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, kan medlemsstaterne anvende det maksimale antal hektarer, der er omhandlet i stk. 3, i forhold til medlemmerne af de pågældende juridiske personer eller sammenslutninger, hvis den nationale lovgivning tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som driftsleder, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller sammenslutningers landbrugsstrukturer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5b.  Medlemsstaterne sikrer, at der ikke i henhold til dette kapitel gives fordele til landbrugere, om hvem det er fastslået, at de har opdelt deres bedrifter med det ene formål at blive omfattet af omfordelingsbetalingen. Dette gælder også for de landbrugere, hvis bedrifter er resultatet af en sådan opdeling.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne kan yde supplerende indkomststøtte til unge landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.

1.  Medlemsstaterne kan yde supplerende indkomststøtte til unge landbrugere, defineret i overensstemmelse med kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra d), på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Som en del af forpligtelsen til at bidrage til den specifikke målsætning om "at tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudviklingen i landdistrikterne" som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra g), og afsætte mindst 2 % af deres tildelinger til direkte betalinger til denne målsætning i overensstemmelse med artikel 86, stk. 4, kan medlemsstaterne yde supplerende indkomststøtte til unge landbrugere, som for nylig har etableret en bedrift for første gang, og som har ret til en betaling i henhold til bestemmelserne om grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i artikel 17.

2.  Som en del af forpligtelsen til at tiltrække unge landbrugere i overensstemmelse med målsætningen i artikel 6, stk. 1, litra g), og afsætte mindst 2 % af deres tildelinger til direkte betalinger til denne målsætning i overensstemmelse med artikel 86, stk. 4, kan medlemsstaterne yde supplerende indkomststøtte til unge landbrugere, som for nylig har etableret en bedrift for første gang som driftsleder på bedriften, og som har ret til en betaling i henhold til bestemmelserne om grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i artikel 17.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Denne supplerende indkomststøtte til unge landbrugere ydes i form af en årlig, afkoblet betaling pr. støtteberettiget hektar.

3.  Denne supplerende indkomststøtte til unge landbrugere ydes i en periode på maksimalt syv år regnet fra indgivelsen af ansøgningen om indkomststøtte til unge landbrugere og i form af en årlig, afkoblet betaling pr. støtteberettiget hektar. Den kan beregnes på nationalt plan eller på grundlag af de områder, der er fastsat i henhold til artikel 18, stk. 2.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a.  Unge landbrugere, der i løbet af det afsluttende år for anvendelsen af forordning (EU) nr. 1307/2013 har modtaget støtte i henhold til artikel 50 i samme forordning, kan modtage den støtte, der er omhandlet i denne artikel, i den maksimale samlede periode, der er fastsat i stk. 3.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3b.  Betalingen ydes for et antal hektarer, der ikke overstiger den gennemsnitlige størrelse af bedrifterne på nationalt plan, eller på grundlag af de områder, der er fastsat i henhold til artikel 18, stk. 2.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3c.  Medlemsstaterne kan fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende unge landbrugere, der tilhører sammenslutninger af landbrugere, producentorganisationer eller kooperative foretagender med det formål at sikre, at de ikke mister støtte, der modtages i henhold til denne artikel, hvis de tilslutter sig sådanne enheder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ordninger til gavn for klimaet og miljøet

Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne yder støtte til frivillige ordninger til gavn for klimaet og miljøet ("økoordningerne") på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

1.  Medlemsstaterne opretter og yder støtte til frivillige ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden ("økoordningerne") på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Denne støtte har til formål at bevare god praksis og/eller fremme den nødvendige omstilling til praksisser og metoder, som yder et større bidrag til miljøet og klimaet.

Støtte kan rettes mod forpligtelser i forbindelse med landbrugspraksis i specifikke sektorer og/eller geografiske områder, der defineres af medlemsstaterne. Områder, der er udpeget i henhold til direktiv 92/43/EØF eller 2009/147/EF, betragtes automatisk som støtteberettigede ifølge ordningen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne yder under denne interventionstype støtte til egentlige landbrugere, der forpligter sig til på støtteberettigede hektarer at anvende en praksis, der er til gavn for klimaet og miljøet.

2.  Medlemsstaterne yder under denne interventionstype støtte til aktive landbrugere eller grupper af landbrugere, der forpligter sig til at anvende en praksis og certificerede ordninger, der er til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden, og som fører til opnåelsen af de i artikel 6, stk. 1, litra d), e), f) og i), definerede specifikke målsætninger og er skræddersyet til at opfylde specifikke nationale eller regionale behov.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne opstiller til dette formål en liste over praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet og miljøet.

3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter senest ... [to måneder efter denne forordnings ikrafttræden] i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning ved at udarbejde en liste over eksempler på praksis i landbruget, der er til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærden under hensyntagen til betingelserne i stk. 4 i denne artikel.

Medlemsstaterne kan i samarbejde med nationale, regionale og lokale interessenter opstille supplerende nationale lister eller anvende eksemplerne i den ovennævnte liste for at tage højde for deres specifikke behov.

Disse lister indeholder foranstaltninger af en anden art end de i artikel 65 omhandlede eller foranstaltninger af samme art, men med et andet ambitionsniveau. Landbrugerne skal vælge mindst en af dem for at blive støtteberettigede.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a.  Medlemsstaterne medtager som minimum økoordninger på ovennævnte lister, der har til formål at sikre, at en minimumsandel af landbrugsarealet afsættes til ikkeproduktive funktioner eller arealer, brugen af et landbrugsinstrument til bæredygtig næringsstofforvaltning og, hvis det er relevant, hensigtsmæssig vedligeholdelse af vådområder og tørveområder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Disse praksisser skal opfylde en eller flere af de specifikke målsætninger for klima og miljø, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f).

4.  Hver af disse praksisser skal opfylde en eller flere af de specifikke miljø-, klima- og dyrevelfærdsrelaterede målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e), f) og i).

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  går ud over minimumskravene til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre obligatoriske krav indført under EU-retten

b)  går ud over minimumskravene til dyrevelfærd og reduktion af brugen af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre obligatoriske krav indført under EU-retten

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  er forskellig fra de forpligtelser, for hvilke der ydes støtte i henhold til artikel 65.

d)  er forskellig fra eller supplerer de forpligtelser, for hvilke der ydes støtte i henhold til artikel 65.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

da)  bidrager til opretholdelse af praksis, der gavner miljøet.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  Støtten til økoordningerne ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar og ydes enten:

6.  Støtten til økoordningerne ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar eller/og en betaling pr. bedrift og ydes som incitamentbetalinger, der er højere end godtgørelse af afholdte ekstraomkostninger og tabt indkomst, som kan bestå af et fast beløb.

a)  som betalinger ud over grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i underafdeling 2 i denne afdeling eller

b)  som betalinger, der kompenserer støttemodtagerne for alle eller dele af de ekstraomkostninger, de har afholdt, og tabt indkomst som følge af forpligtelsen, som fastsat i artikel 65.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Betalingernes størrelse varierer efter ambitionsniveauet for bæredygtighed for de enkelte interventioner eller sæt af interventioner i henhold til ikkediskriminerende kriterier med henblik på at tilbyde et effektivt incitament til at deltage.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7.  Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne i denne artikel er i overensstemmelse med den støtte, der ydes i henhold til artikel 65.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne i denne artikel er i overensstemmelse med dem, der ydes i henhold til artikel 65, idet man sikrer en korrekt afgrænsning mellem de to typer af interventioner. Når sondringen mellem interventioner, der besluttes i henhold til begge artikler, er baseret på ambitionsniveauet på miljøområdet, skal medlemsstaten undgå dobbeltfinansiering.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

8.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning med yderligere bestemmelser om økoordningerne.

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 28 a

Ordninger til fremme af konkurrenceevnen

1.   Medlemsstaterne yder støtte til frivillige ordninger til fremme af konkurrenceevnen ("boost-ordninger") på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som nærmere præciseret i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

2.   Medlemsstaterne yder under denne interventionstype støtte til aktive landbrugere, der forpligter sig til udgifter, der er til gavn for fremme af landbrugerens landbrugsmæssige konkurrenceevne.

3.   Medlemsstaterne udarbejder en liste over støtteberettigede udgiftskategorier, der er til gavn for fremme af landbrugerens landbrugsmæssige konkurrenceevne.

4.   Disse praksisser udformes til at opfylde en eller flere af de specifikke økonomiske målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra a), b) og c), og bidrager til den i artikel 5 fastsatte tværgående målsætning.

5.   Til denne interventionstype yder medlemsstaterne kun betalinger, som dækker forpligtelser, der ikke fører til dobbelt finansiering i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

6.   Støtten til boost-ordningerne ydes i form af en årlig betaling og ydes enten:

a)   som betalinger pr. støtteberettiget hektar ud over grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i underafdeling 2 i denne afdeling eller

b)   som betalinger, der kompenserer støttemodtagerne for alle eller dele af de afholdte omkostninger eller

c)  på grundlag af output, der er relevant for denne type intervention.

7.   Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne i denne artikel er i overensstemmelse med dem, der ydes i henhold til artikel 27, 28, 65, 68, 69, 70, 71 og 72.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 til supplering af denne forordning med yderligere bestemmelser om boost-ordningerne.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne kan yde koblet indkomststøtte til egentlige landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

1.  Medlemsstaterne kan yde koblet indkomststøtte til aktive landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaternes interventioner skal hjælpe de støttede sektorer eller den støttede produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, jf. artikel 30, med at løse de problemer, de har, ved at forbedre deres konkurrenceevne, bæredygtighed eller kvalitet.

2.  Medlemsstaternes interventioner skal hjælpe de støttede sektorer eller den støttede produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, jf. artikel 30, med at løse de problemer, de har, ved at forbedre deres konkurrenceevne, strukturering, bæredygtighed eller kvalitet. Disse interventioner skal desuden være i overensstemmelse med de relevante specifikke målsætninger som fastsat i artikel 6, stk. 1.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Koblet indkomststøtte ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget hektar eller dyr.

3.  Koblet støtte er en produktionsbegrænsningsordning, der udbetales årligt på grundlag af fastsatte arealer og udbytter eller et fastsat antal dyr og overholder finansielle lofter, som skal fastsættes af medlemsstaterne for hver foranstaltning og meddeles Kommissionen.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3a.  Medlemsstaterne kan beslutte at målrette eller forhøje koblet støtte alt efter støttemodtagerens indsats for at forbedre sin konkurrenceevne, sin kvalitet eller sektorens strukturering.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Koblet støtte kan kun ydes til følgende sektorer eller produktion eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, der tilskrives særlig stor betydning af økonomiske, sociale eller miljømæssige årsager: korn, oliefrø, proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, stivelseskartofler, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, oksekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager, lavskov med kort omdriftstid og andre nonfoodafgrøder, med undtagelse af træer, som anvendes til produktion af produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer.

Koblet støtte kan kun ydes til følgende sektorer eller produktion eller bestemte driftsformer: korn, oliefrø, proteinafgrøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, stivelseskartofler, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, oksekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager, lavskov med kort omdriftstid.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a.  Uanset stk. 1 kan der ydes koblet støtte til landbrugere, der ikke råder over støtteberettigede hektarer.

Når de yder koblet støtte, skal medlemsstaterne sikre, at følgende betingelser er opfyldt:

a)   der findes tydelige miljømæssige eller socioøkonomiske behov eller fordele

b)   støtten medfører ikke større forstyrrelser i det indre marked og

c)   støtte til husdyrproduktion skal være i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

[...]

udgår

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne yder afgrødespecifik støtte for bomuld til egentlige landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00, på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling.

Medlemsstaterne yder afgrødespecifik støtte for bomuld til aktive landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00, på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  Bulgarien: 624,11 EUR

–  Bulgarien: X EUR

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  Grækenland: 225,04 EUR

–  Grækenland: X EUR

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  Spanien: 348,03 EUR

–  Spanien: X EUR

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  Portugal: 219,09 EUR.

–  Portugal: X EUR

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  frugt- og grøntsagssektoren, jf. artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013

a)  frugt- og grøntsagssektoren, jf. artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og produkter, som er beregnet til forarbejdning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f)  andre sektorer, jf. artikel 1, stk. 2, litra a)-h), k), m), o)-t) og w), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

f)  andre sektorer, jf. artikel 1, stk. 2, litra a)-h), k), m), o)-t) og w), i forordning (EU) nr. 1308/2013 samt proteinafgrøder.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre de sektorspecifikke interventionstyper som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra d), e) og f), i deres strategiske planer.

3.  Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre de sektorspecifikke interventionstyper som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra d), e) og f), i deres strategiske planer, og de skal begrunde deres valg af sektorer og interventionstyper.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  sikring af, at interventionstyperne i dette kapitel fungerer efter hensigten

a)  sikring af, at interventionstyperne i dette kapitel fungerer efter hensigten, navnlig med henblik på at undgå konkurrenceforvridning i det indre marked

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

aa)  støtte til producentorganisationer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette kapitel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  maksimumsniveauerne for den finansielle støtte fra Unionen til de i artikel 46, stk. 4, litra a), omhandlede tilbagekøb fra markedet og de i artikel 52, stk. 3, omhandlede interventionstyper

c)  maksimumsniveauerne for den finansielle støtte fra Unionen til de i artikel 46, stk. 4, litra a), omhandlede tilbagekøb fra markedet og de i artikel 52, stk. 3, omhandlede interventionstyper, samt faste satser for pakning og transport af de produkter, der tilbagekøbes til gratis uddeling, og udgifter til forarbejdning af produkter, før de overgår til gratis uddeling

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ca)  fastsættelse af vilkårene for konstituering og forvaltning af driftsfonden samt for ansøgninger om støtte og forskud.